Den Demokratiske præsidentkandidat Joe Biden har modtaget lykønskninger fra næsten alle Vestlige regeringer – også fra statsminister Mette Frederiksen – for sin "sejr" i det amerikanske præsidentvalg. Selv om næsten alle toneangivende medier i USA og techgiganterne Facebook og Twitter agerer som propagandister for Biden med tilhørende censur af Trump, fik han næsten halvdelen af stemmerne (72 millioner).
Jeg er meget fortørnet over, at min DR-licens går til så ensidig propaganda.
I Danmark er medierne lige så partiske. Særligt har DR's korrespondenter i USA, hr. og fru Kretz, optrådt insisterende anti-Trump og på forhånd nedgjort hans udtalelser om valgsvindel som udokumenterede. "Deadline" på DR2 og P1-programmet "Verden ifølge Gram" om USA's valg er udelukkende shows til fordel for Biden. Som partsdommere tilsidesætter DR systematisk almindelige gode journalistiske normer.
Og det til trods for at præsident Trump med støtte fra Det Republikanske Parti har rejst en række legale søgsmål om valgsvindel i flere svingstater, herunder om mangelfuld kontrol af valghandlingen, manipulation af valgmaskiner og stemmeafgivelse fra afdøde personer. Det sker med opbakning fra formanden for USA's Føderale Valgkommission Trey Trainor, der mener, at Højesteret i sidste ende kan blive involveret om valgets legitimitet.
Fra DR's valgpropaganda går en lige linje til Trumps sejr i 2016, hvor DR startede sin sværtekampagne for hans påståede konspiration med den russiske præsident Putin. Selv efter at den officielle Mueller-undersøgelse i 2019 frikendte Trump, fortsætter DR sin kampagne mod Trump.
Så jeg er meget fortørnet over, at min DR-licens går til så ensidig propaganda.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278