Jeg har søgt om hjælp til forskellige ting i hjemmet. Før i tiden lå den hjælp i hjemmehjælpernes erfarne hænder.

At man vælger at forarme de borgere, der i forvejen har få penge, og som tit står uden andre muligheder, er en skændsel.

Tøjvask, støvsugning og gulvvask. Disse ting har jeg for cirka 15 år siden i en kortere periode, hvor jeg ikke kunne gå, fået lavet af en hjemmehjælper, der kom i mit hjem en gang om ugen. Nu er verden jo en anden i dag, og næsten alt er udliciteret til private firmaer.

Min tøjvask, som jeg igen har fået bevilget hjælp til, er udliciteret. Jeg kan vælge mellem Berendsen eller De Forenede Dampvaskerier, begge to meget store landsdækkende firmaer.

I bevillingen står der, at der vil forekomme en egenbetaling, hvilket er jo rimeligt nok. Jeg betaler jo også for at benytte det fælles vaskeri i den boligforening, jeg bor i. Men jeg bliver noget forundret, da jeg ser prisen.

De seks kilo tøj, der kan være i en maskine i vores fælles vaskeri, koster 12 kroner at vaske. Skal tøjet også tørres, koster det yderligere 15 kroner. Det er fair priser.

Hvis de samme seks kilo skulle vaskes af et af de to firmaer, kommunen bruger, koster det 150 kroner, og det er kun egenbetalingen. Hvad kommunen derudover betaler et privat firma for at vaske borgernes tøj, ved jeg ikke.

Jeg er rystet over:

– At man som offentlig instans for det første fjerner den daglige/ugentlige kontakt til handicappede borgere, specielt de ældre.

– At man vælger at afskedige sosu-medarbejdere for i stedet at putte en stor offentlig pengesæk ned i et privat firma.

– At man vælger at forarme de borgere, der i forvejen har få penge, og som tit står uden andre muligheder, er en skændsel.

Hvis jeg skulle have vasket tøj gennem et af firmaerne, ville det koste mig 750 kroner om måneden. Det er så kun det vasketøj, der kan komme i tørretumbler. Alt andet må jeg selv finde en løsning på og betale ved siden af.

Jeg valgte at rive blanketten i stykker og spørge en nær ven om hjælp. Jeg er rigtig glad for, at hun sagde ja.

Hvordan det står til med støvsugning og gulvvask til handicappede i det moderne samfund, ved jeg mere om i næste uge. Men den involverer ikke et levende væsen, der kommer en gang om ugen, men derimod en robotstøvsuger.

Jeg har stillet et spørgsmål til kommunen:

"Hvordan skal en handicappet, der sidder i en Vela-stol og har svært ved at løfte og bruge sine hænder, kunne tømme og rense en en robotstøvsuger?"

Se det vil der komme en ergoterapeut og vise mig i næste uge. Jeg glæder mig allerede.