Grænserne for hvad regeringer og magtstrukturerne bag dem må – eller bare gør – flytter sig i takt med den teknologiske udvikling og konflikternes ophobning. På en måde er der intet nyt under solen, men alligevel er situationen en helt anden.

Anden Verdenskrig var et opgør mellem Nazityskland og de allierede. Inden i denne store kamp var der mange mindre krige. Ja allerede, inden krigen brød ud, undveg England og Frankrig i foråret 1939 – efter deres München-aftale med Nazityskland – en aftale mellem England, Frankrig og Sovjetunionen. De valgte krigen. Sovjetunionen indgik blandt andet på den baggrund ikke-angrebspagten med Nazityskland i efteråret 1939.

Dette globale system er langt uden for demokratisk kontrol.

Da det blev klart, at Nazityskland ville tabe samt under indtryk af USSR's popularitet, modstandskampens organisering, med afsløringen af den sande natur hos store dele af borgerskabet og oveni en generel politisk radikalisering, førte vestmagterne en tofrontskrig. Den ene front mod Tyskland, for nu gjaldt det om at nå så langt mod øst som muligt. Den anden front havde to retninger: mod de oprørske strømninger i befolkningerne og mod Sovjetunionen.

De lange tunge år med krigen, den voldsomme krise i 1930'erne med mere fik folk til at drømme om at ændre verden. En anden verden måtte være mulig. Dét var brændstof til politiske bevægelser.

Krigen efter freden

Det var skræmmende for magten, der ønskede den gamle tid tilbage. Derfor fortsatte krigen efter freden.

I en række europæiske lande blev der etableret bevæbnede grupper under jorden. Mange af dem var koblet til USA's kommandostruktur. Dem havde vi også i Danmark. Ved siden af dem og måske i et forberedt samspil, havde vi Hjemmeværnet. Deres opgave med at observere femtekolonne folk i lokalmiljøerne og være parat til indgriben, hvis der blev givet signal, er kendt.

Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) var Socialdemokratiets eget spionagenet på arbejdspladser og i politiske sammenhænge. Oplysningerne blev givet videre til Arne Sejs spioncentral – Firmaet. Det indlysende er nu bekræftet af Arne Sejrs datter, at faderen var ansat af Forsvarets Efterretningstjeneste og arbejdede på ordre fra dem.

De lyssky aktiviteter, som tilmed er på den anden side af loven, er intimt forbundet til partier, der igennem årene har indgået i regeringer.

Opskalering

Manning og Snowden sagerne har gjort det klart, at alt dette ikke er historie. Det fortsætter. Vi står lige midt i det på historiens lange linje vævet af klassekamp og reaktion. Det sker nu blot på nye måder.

Nu drømmer folk igen – en anden verden må stadig være mulig. Men ørerne er ude.

Teknologien med internet, satellitter, avanceret software og foto/aflysnings udstyr har samlet enorme mængder data, der gør det muligt at følge snart enhver. Det amerikanske NSA står for hovedparten af arbejdet, men arbejder tæt sammen med både officielle og uofficielle efterretningsorganisationer.

Danskeren, der i sidste uge ikke kunne få indrejsetilladelse til USA på grund af et telefonnummer, som må være udleveret af PET eller... viser hvor tæt det stadig er.

Dette globale system er langt uden for demokratisk kontrol. Forskellen fra tidligere er, at det tilsyneladende ikke er noget problem at indrømme det.

Det er selvklart et fundamentalt demokratisk problem. Har borgerne i et land ret til at etablere en ny type samfund? Om muligheden for blot at tænke et andet samfund, tale om det med andre, organisere og eksperimentere. Eller blot lægger de dybe ulovligheder frem for offentligheden, som Snowden gjorde og som Bradley Manning gjorde.

Som Mannning sagde, da han fik sin dom på 35 års fængsel, der skulle skræmme andre fra at agere på det demokratiske samfunds præmisser: "Sommetider er du nødt til at betale en høj pris for at leve i et frit samfund."