Det blev flere gange pointeret fra Enhedslisten under regeringsforhandlingerne, at partiet ikke havde noget ultimativt krav. Enhedslisten skulle som de andre partier bøje sig mod hinanden.

Det ser ud til, at Enhedslisten, både i forhold til EU og politikken generelt, har bevæget sig mod højre.

Det forekommer, at Enhedslisten har forladt dogmet om, at partiet kun stemte for forbedringer og stemmer imod forringelser. Det virker lidt underligt, at et parti ikke har nogen grænser, som ikke er til forhandling eller til salg.

Det ser ud til, at Enhedslisten har accepteret den liberalistiske økonomiske politik, der er EU-traktatfæstet. Enhedslisten har ikke på noget tidspunkt stillet kritiske spørgsmål til det økonomiske råderum og har tilsyneladende accepteret det som en naturlov.

Det er positivt, at blandt andre Enhedslisten argumenterede for åbning for kvoteflygtningen og at begrænse uligheden, som fortrinsvis har ramt mennesker med anden etnisk oprindelse, men det forekommer alligevel at være en form for falsk humanisme, social ansvarlighed og solidaritet.

Der er en stor gruppe af herboende borgere, der er fuldstændig glemt. For eksempel aldersgruppen 25-29 år der fik halveret kontanthjælpen, hvilket har sat i gang i en stigning i antallet af unge hjemløse.

Løn- og ansættelsesforhold blev væsentligt forringet for borgere i fleksjob.

En dagpengeperiode der blev forkortet så meget, at der alt andet lige i en kommende lavkonjunktur er en stor risiko for social deroute for den enkelte ledige, og det vil øge uligheden og i sidste ende sende mennesker ud i langvarig fattigdom.

De meget drastiske besparelser på førtidstidspension, efter henstilling fra EU, har påviseligt medført, at mennesker, der har en lille erhvervsevne, er blevet slæbt rundt i forskelle ressourceforløb, og nogle af disse har været/er ligefrem deciderede ydmygende og nedværdigende.

Det er nogle, som i forvejen har sygdom at forholde sig til.

Desuden kan man have kommunerne mistænkt for at misbruge ressourceforløbet til at undgå at bevillige førtidspension.

Der er heller ikke noget opgør fra Enhedslistens side med hensyn til den aktive arbejdsmarkedspolitik, der blandt andet er baseret på tvang.

For eksempel kan kontanthjælpsmodtagere blive pålagt at arbejde som eksempelvis hjemmehjælper, hvor de pågældende udfører ordinært arbejde for deres kontanthjælpsydelse.

Det er ikke kun kommunal social dumping – kontanthjælpsmodtageren genopretter ikke de samme rettigheder i henhold til arbejdsløshedslovgivningen som andre borgere på arbejdsmarkedet.

Det ser ud til, at Enhedslisten, både i forhold til EU og politikken generelt, har bevæget sig mod højre.

Denne bevægelse mod højre kan risikere at give medløb til de rabiate højreorienterede – forstået på den måde, at de nævnte grupper, der føler sig glemt, kan føle, at deres meget udsatte livssituation ikke bliver taget lige så alvorligt og seriøst som andre gruppers.

Denne politik virker som nogle af de borgerlige partiers budskab om, at Danmark kun er for danskere, bare med modsatrettede fortegn.

Det ser ud til, at de økonomisk svagest stillede herboende borgere er fuldstændig forsvundet ud i den blå luft.

Socialismen har fået en meget bred betydning i dag, når nogle mener, at borgerlig økonomi og EU også er indbefattet af begrebet. Solidaritet og social ansvarlighed er efter min opfattelse ikke kun begrænset til bestemte etniske grupper.

Det er for mig trist at konstatere, at det tilsyneladende er forsvundet i bevidstheden hos venstrefløjen og i særdeleshed hos Enhedslisten, at der er grupper i vort samfund, der er meget hårdt pressede, både menneskeligt og økonomisk.