To repræsentanter fra Enhedslisten deltog i Deadline den 26. marts 2021 med budskabet om, at Enhedslisten skulle fjerne kravet om udmeldelse af EU i deres partiprogram. 

Enhedslisten og EU-modstandere er meget sjældent inviteret i Deadline, når emnet er EU.

Politikken mod ulighed kan erklæres død – for kapitalismen har intet problem med ulighed og fattigdom.

Det kom lidt som en overraskelse, at to fra Enhedslisten optrådte i Deadline, men det aftog ret hurtigt, da de pågældende var pro-EU og ville ændre Enhedslistens EU-politik fra at melde sig ud af EU til at blive en aktiv medspiller i det kapitalistiske EU og samtidig tilslutte sig den udemokratiske overstatslige konstruktion. 

Endvidere kan Enhedslisten fremover blive taget til indtægt for den yderliggående liberalistiske økonomiske politik, der er traktatfæstet, og som i de sidste 30 år – mindst – blandt andet har medført drastiske besparelser på velfærden, sociale sikkerhedsnet og sundhedsvæsenet.

Det solidariske princip, om at de bredeste skuldre skal bære de største byrder, er begyndt at skride til fordel for privat velfærdsforsikring – og dermed kan det frygtes, at Danmark bevæger sig i retning af, at de statslige sociale sikkerhedsordninger forsvinder, hvilket vil forringe mange menneskers eksistensgrundlag.

Politikken mod ulighed kan erklæres død – for kapitalismen har intet problem med ulighed og fattigdom.

De pro-EU, som opfatter sig selv som socialister, kommer til at lægge velfærdsstaten i graven og har fjernet sig fra socialisme, hvilket der også er tegn på i deres retorik.

Grænseoverskridende problemer

Det er mærkeligt, at de pågældende henviser til de grænseoverskridende problemer som begrundelse for, at Danmark skal slutte sig endnu tættere sammen med 13,8 procent af Jordens lande, som om de grænseoverskridende problemer stopper ved de yderste grænser af EU.

Endvidere er grænseoverskridende problemer tilsyneladende ikke afgrænset og gælder næsten på alle livsområder, blandt andet har EU udnyttet dens kompetence med hensyn til den økonomiske politik til at komme igennem med massive besparelser på det sociale område og sundhedsvæsenet.

EU’s endemål er en føderation og indfrier derfor ønsket om at blive en af militærsupermagterne på denne Jord.

Hvis de pågældende enhedslistemedlemmer kommer igennem med deres ønske, og det bliver partiets fremtidige EU-politik – så kan man ud for Enhedslistens forståelse af demokrati sætte et ikke – og det samme kan gøres ved internationalisme, socialistisk økonomisk politik, antimilitarisme, bekæmpelse af ulighed og fordeling af velstanden.

Det forekommer enten noget virkelighedsfjernt, eller også er det at putte blår i vælgernes øjne, hvis Enhedslisten fastholder sin argumentation om EU i deres delprogram i 2016, samtidig med at partiet fuldstændig accepterer fundamentet og institutioner for EU samt traktater, forordninger, direktiver og beslutninger.

En af forslagsstillerne sagde i Deadline noget besynderligt, at man gerne måtte kritisere og synes, at EU er udemokratisk. (Det passer ikke helt).

Pelle Dragsted har ifølge et medie formuleret det således, at det ikke skulle være den ukritiske tilgang til EU, som SF har.

Et citat fra delprogrammet

EU kan formentlig ligesom andre udemokratiske styreformer leve med kritik, bare så længe kritikerne indordner sig og ikke truer EU’s magtposition – men det er svært at se, hvorledes det harmonerer med beskrivelsen i det omtalte delprogram, hvor der blandt andet er anført følgende:

“Et samfund, hvor demokrati gælder alle dele af samfundet, herunder økonomien, og hvor solidariteten omfatter alle. I Enhedslisten mener vi, at hensynet til mennesker og natur skal komme før hensynet til markedet og jagten på profit. Vi tror på, at de bedste beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt, og vi mener, at forandringer skal komme fra neden. Vi tror på, at større lighed er kernen i at sikre et bæredygtigt og demokratisk samfund til gavn for både det enkelte menneske og kloden som helhed.”

Det er svært at se, at man kan påstå, noget er demokratisk, når befolkningen fuldstændigt er koblet fra med hensyn til at få indflydelse eller oplever, at noget bliver trukket ned over hovedet på et land. Der har faktisk været situationer, hvor der både i befolkningen og i Folketinget har været et klart flertal imod et direktiv, som bliver gennemført hen over hovederne på dem.

I historien er socialister/kommunister uberettigede beskyldt for at gå ind for diktaturer. I dag må det desværre og noget foruroligende konstateres, at nogle ikke alene sværmer for det udemokratiske, men rent faktisk vil arbejde for at minimere demokratiet, til stor skade for de vælgergrupper som de appellerer til som værende dem, der repræsenterer deres synspunkter/interesser.

Man kan roligt konstatere, at det i dag ikke siden indførelsen af det repræsentative demokrati i Danmark har stået så dårligt til med hensyn til styreform – og jeg kan være bekymret for, at det er en retning, forslagsstillerne i Enhedslisten gerne vil bevæge sig yderligere i retning af.