Således jeg kan forstå Enhedslistens holdningsskifte til EU, skyldes det blandt andet det kaos i Storbritannien efter folkeafstemningen om landets relation til EU. Dette kaos skyldes manglende respekt for et demokratisk valgresultat.

En klimalov i EU ville formentlig blive meget upræcis og fyldt med hensigtserklæringer og formålsbeskrivelser.

Nogle andre argumenter fra Enhedslisten for deres holdningsskifte er fælles selskabsskat, bekæmpelse af social dumping samt fordelingen af migranter og især klimakampen.

Derimod har den økonomisk politik været næsten fraværende ved begge valg – og i hvert fald den økonomisk politik, der har ramt og fortsat rammer de økonomiske svagest stillede og mest sårbare medborgere. Der virker besynderligt, at EU skulle være løsningen på de nævnte områder.

Det er svært at se, at hvis EU får lovgivningskompetence på migrationsområdet, at det er løsningen, når der eksisterer en række EU-lande, hvor der er en massiv modstand af for eksempel fordelingen.

En klimalov i EU ville formentlig blive meget upræcis og fyldt med hensigtserklæringer og formålsbeskrivelser. Klimaet er et vigtigt anliggende – men alligevel forekommer der at være tale om meget ensidig, fokus og dermed skjuler andre vigtig spørgsmål som demokrati, fordeling af gode og byrde, velfærdsstat, øknomisk politik og militæroprustning, solidaritet og socialisme.

Den øgede militarisme i EU og den del af borgernes velfærd, der omhandler det sociale sikkerhedsnet, bortset fra integrationsydelser og kontanthjælpsloftet, er fuldstændig fraværende.

Forringelserne af dagpenge, efterløn, fleksjobsordningen og besparelser på udgifterne til førtidspension, og at flere unge begynder deres voksenliv som hjemmeløse på grund af halveringen af kontanthjælpen til unge for aldersgruppen fra 25 - 29 år. Alle reformerne skete blandt andet på grund af indstilling fra EU. De blev gennemført af den lyseblå regering (2011-15) og er så godt som usynlig under både EU-valget og folketingsvalget.

Førtidspensionsreformen (forringelserne) har haft og har den konsekvens, at syge mennesker med enten en meget lille erhvervsevne eller ingen bliver holdt i bevidst fattigdom i mange år med ofte den noget besynderlige og ofte uholdbare påstand om, at erhvervsevnen kunne forbedre sig. Det gælder, uanset om borgeren kan få sin seng med til en arbejdsprøvning.

Når jeg er lidt kritisk over for den noget ensidige fokusering fra Enhedslisten på klimaspørgsmålet, så skyldes det, at man fjerner opmærksomheden fra mange andre vigtige spørgsmål, der er lige så vigtige for menneskets overlevelse, som for eksempel sameksistens herunder respekt for det enkelte menneske og et værdigt liv.

Der har været forslag om at lægge store afgifter på for eksempel forbrug af kød og fly i tiltroen til, at teknologiske udvikling bliver løsningen på klimaproblemet, eller at klimakrisen bliver løst, når bare EU får overladt kompetente til at fastsætte lovgivningen.

Ved et tilfælde hørte jeg en svensk politiker eller klimaforsker i svensk tv sige, at det kunne være en god ide at bruge økonomiske ressourcer på blandt andet de lande, der blandt andet de sidste 50 år har revet regnskove ned med store skade på diversiteten og planter, der anvendes til blandt andet medicin, for ikke at glemme den stor opsugning af CO2.

Denne tankegang har jeg ikke hørt fra dansk politikere. I stedet for er et af Socialdemokratiets forslag – der skulle hjælpe klimaet – er et forslag om forbud mod mængderabatter og mindre gram indhold i flæskekød. Supermarkerne har været og er med i kampagnen mod madspild med det resultatet, at for eksempel 100 gram blev skåret ned, men prisen fulgte ikke med. Det rammer alt andet lige socialt skævt.

Der kan argumenteres for, at overskudsmaden kommer nogle af de økonomiske og sårbareste mennesker til gode – men en skæv fordelingspolitik skal rettes på samfundsniveau, fordi der er en væsentlig forskel på at få en ret til en ydelse end at stå i taknemlighedsforhold.

I 1933 gjorde blandt andre Socialdemokratiet i Kanslergadeforliget op med værdighedskravet og indførte et retskrav. 79 år senere blev værdighedskravet indført af blandt andre samme parti ved førtidspension ved brug af ordet erhvervsevne. Det skyldes blandt andet krav fra EU.