Enhedslisten har bevæget sig fra at ville have en folkeafstemning om Danmarks relation til EU til at blive et af de mest EU-integrationsvenlige partier i Danmark.

Det lyder godt og rigtigt, når Enhedslisten argumenterer mod den øgede ulighed og forringelser af kernevelfærden, men det forekommer hult, når man samtidig accepterer en liberal økonomisk politik.

Dermed har Enhedslisten indtaget den noget besynderlige holdning, at EU er løsningen på spørgsmål om blandt andet skat, klima og flygtninge – selv om de grænseoverskridende problemer ikke stopper ved EU's ydre grænser.

EU er langtfra demokratisk, og indflydelsen på retsregler er centraliserede.

Den økonomiske politik i EU er traktatfæstet og hviler på liberalistisk ideologi.

Det er troen på, at det frie marked er den bedste løsning, hvilket kan konstateres af de sidste 30 års politik om udlicitering af offentlige arbejdsopgaver.

Det har medført forringelser af løn- og ansættelsesvilkår for offentlige ansatte samt sociale serviceforringelser til følge.

Selv virksomheder, der er samfundsvigtige, er blevet udliciteret.

Det lyder godt og rigtigt, når Enhedslisten argumenterer mod den øgede ulighed og forringelser af kernevelfærden, men det forekommer hult, når man samtidig accepterer en liberal økonomisk politik, der bliver realiteten, når man bevæger sig i en pro-EU-retning og dermed tilslutter sig traktatgrundlaget for EU.

Velfærdsstatsideologi og socialt sikkerhedsnet har bestemt ikke topprioritet i EU, og forringelser og besparelser på det sociale område er sket på baggrund af anbefalinger fra EU.

Enhedslistens integrationsvenlighed i forhold til EU falder sammen med ønsker fra blandt andre Frankrig og Tyskland om at styrke magtkoncentrationen i EU på bekostning af befolkningerne i de enkelte medlemslande (og befolkningernes) mulighed for at få indflydelse på de retsregler, der regulerer deres livsområder.

Når man stemmer til et valg, er det formentlig ud fra et ønske om, at det er nogle, der vil arbejde for at fremme ens bias, men det er også en form for legitimering af en bestemt politik.

Jeg vil ikke være med til at legitimere Enhedslistens holdningsskifte til EU, som også på et tidspunkt vil afspejle sig i national politik.

EU ligger langt bort fra min opfattelse af solidaritet, demokrati, velfærdsstat, solidaritet og social ansvarlighed samt internationalt samarbejde.

Jeg tror ikke på, at man kan ændre systemer indefra, og historien har ofte vist, at dem, der ville ændre systemet, er endt med at blive de mest systembevarende.