I en artikel i Berlingske den 11. februar svarer Ulrik Stridbæk fra Ørsted på klokkeklar kritik fra en af verdens mest anerkendte klimaforskere, Dr. Tim Searchinger, om selskabets brug af biomasse. Stridbæk hævder, at Ørsted holder sig til “meget stramme” branchekrav, først og fremmest bruger “trærester”, og at det for det meste tager to-tre år, før CO2 udledt ved afbrænding er optaget.

I Estland har grønne NGO’er i tråd med anbefalinger fra den estiske miljøstyrelse advaret om, at hugst-raterne i de estiske skove er ubæredygtigt høje.

Stridbæk er ude på dybt vand. Han glemmer, at branchens såkaldte “stramme” klimakrav hovedsageligt drejer sig om udledning i forbindelse med biomassens forsyningskæde, det vil sige produktion og transport. Ifølge Ørsteds amerikanske leverandør Enviva – heftigt kritiseret af lokale miljøorganisationer for at blæse på biodiversiteten – kommer kun 17 procent af Envivas biomasse fra trærester. Når hele stammer fældes og går op i røg, kan det endvidere tage årtier, før nye træer er vokset op.

Ørsted overser også en anden problemstilling. De baltiske lande leverer enorme mængder biomasse til danske energiselskaber. I Estland har grønne NGO’er i tråd med anbefalinger fra den estiske miljøstyrelse advaret om, at hugstraterne i de estiske skove er ubæredygtigt høje. Danmark er Estlands største aftager af træpiller. Efterspørgslen på energitræ fra blandt andet Danmark risikerer altså at gå ud over estiske skoves kulstoflagring og dermed landets overholdelse af Parisaftalen.

Vil Ørsted mene, det er grøn, klimavenlig energi?