Den 25. januar indgik regeringen en aftale med SF, de Radikale, Venstre og Liberal Alliance om erstatning til de danske minkavlere. Denne aftale udstiller en grundlæggende forskelsbehandling af de mennesker i vores samfund, der berøres af coronapandemien.

For samme beløb over 10 år kunne dagpengene være hævet med 25 procent.

Erhvervslivet forgyldes, mens den almindelige lønmodtager fortsat går usikkerhed i møde. Denne prioritering finder Danmarks Kommunistiske Parti uacceptabel. Det er arbejderklassen, der har betalt de penge, hvormed staten nu søger at købe sig aflad for sin paniske, slingrende og hovsa-prægede likvidering af minkavlen.

At bekæmpe coronapandemien nyder naturligt nok bred folkelig opbakning, selv om der kan være uenighed om måden og midlerne. Hvad der til gengæld ikke nyder bred folkelig opbakning, er regeringens aftale om en erstatning til minkavlerne på hele 18,8 milliarder kroner, cirka 23,5 millioner kroner per minkfarm.

Samtidig er der kun brugt 12,9 milliarder til lønkompensationsordningen. Denne prioritering af vort samfunds fælles midler er borgerlig klassepolitik af værste skuffe.

For de 18,8 milliarder har man sikret en lille gruppe minkavlere fuld indkomsterstatning de næste 10 år. Samtidig har man givet ledige én ekstra måneds dagpenge. For samme beløb over 10 år kunne dagpengene være hævet med 25 procent.

Det hører med i billedet, at erstatningen blandt andet begrundes med den gæld, minkavlerne har i et produktionsapparat, som staten nu har destrueret, henholdsvis gjort værdiløst.

Imidlertid gives erstatningen uden hensyn til størrelsen af den enkelte minkavlers gæld, hvilket betyder, at mens nogle avlere forbliver insolvente trods erstatningen, står andre med en nettomilliongevinst.

Denne overkompensation til minkavlerne udstiller den konsensus, der hersker i størstedelen af Folketinget om, at de, der ejer produktionsmidlerne, skal forgyldes, alt imens lønmodtageren efterlades med småbeløb og usikkerhed.