Venezuela nærmer sig dag for dag scenen for det næste folkemord begået af USA og EU. Den 24. marts fik den venezuelanske regering nys om en plan, hvor amerikanske specialister er i gang med at uddanne venezuelanske og colombianske lejesoldater.

Dét, som har Trumps interesse, er Venezuelas olie- og naturressourcer samt at fortsætte USA's seneste århundredes politiske og kommercielle undertrykkelse af Latinamerika.

Planen er kommet frem i lyset, da det colombianske trafikpoliti stoppede en lastbil fyldt med krigsvåben. Efterfølgende interviewede colombianske medier en tidligere venezuelansk general, Cliver Alcalá, der erkendte, at han var ejer af de beslaglagte våben.

Han forsikrede, at våbenene var en del af en plan godkendt af oppositionslederen Juan Guaidó (med støtte fra den colombianske regering og amerikanske militærrådgivere), der skulle vælte den venezuelanske regering.

Den amerikanske regerings reaktion på endnu engang at være blevet fanget med hænderne i kagedåsen med endnu en krigsplan mod Venezuela var at kalde de øverste ledere i den venezuelanske regering for narkobaroner og udlove en belønning for deres tilfangetagelse.

Tre dage senere overtræder et krydstogtskib med portugisisk flag de internationale love for sejlads og sænker en patruljebåd fra den venezuelanske flåde i venezuelansk farvand. Det er endnu ikke blevet bekræftet, om dette skib havde lejesoldater ombord med henblik på at udføre et terrorangreb i Venezuela.

På samme tid beordrede USA en søblokade mod Venezuela forklædt som en indsats mod narkohandel og tilbød Nicolás Maduro, Venezuelas præsident, at ophæve alle landets sanktioner, anklagen om narkohandel samt at tilsidesætte Juan Guaidó, hvis Maduro accepterede dannelsen af en midlertidig regering bestående af fem personer, hvor oppositionen har flertallet.

USA's undertrykkelse af Latinamerika

USA's præsident Donald Trump har ligesom regeringerne før ham intensiveret aggressionerne og sanktionerne mod Venezuela og dets befolkning. Og dette skyldes ikke, at han er interesseret i demokrati eller respekt for menneskerettigheder, (hvilket understreges af hans samarbejde med Saudi-Arabien og Colombia) – ej heller en interesse for narkohandel.

Ifølge tal fra den amerikanske føderale politienhed, der bekæmper narko (DEA), kom 93 procent af den kokain, der blev smuglet ind i USA i 2019, fra Colombia via Stillehavskysten. Colombia er USA's største allierede i regionen.

Dét, som har Trumps interesse, er Venezuelas olie- og naturressourcer samt at fortsætte USA's seneste århundredes politiske og kommercielle undertrykkelse af Latinamerika.

USA ved, at de skal undgå, at Latinamerika samler sig udenom USA, hvis Latinamerika fortsat skal forblive USA's ”baghave”. Både CELAC og UNASUR er eksempler på at forsøge at samle Latinamerika.

Andre forsøg har blandt andet været forslag fra den venezuelanske regering om en fælles latinamerikansk valuta (sucre) og derved fjerne afhængigheden til den amerikanske dollar i regionen.

USA vil også for alt i verden undgå andre skridt mod et samlet Latinamerika så som: At de latinamerikanske lande beholder deres rigdomme i egen bank (Banco del Sur); at de får et betalingssystem, der er uafhængigt af USA; at der udvikles politikker, der skrubber industrialiseringen i landene fremad; og at der opstår ægte, uafhængige demokratier, som besvarer deres egen befolknings interesser frem for de amerikanske selskabers.

Økonomisk og demokratisk genoprejsning

Venezuela har vist sig at være et dårligt eksempel for USA i regionen, fordi man med støtte fra Cuba har opnået følgende: At udrydde analfabetismen; sikret at alle børn går i skole; opnået at der er flere universitetsstuderende (brutto) end i Danmark; bygget mere end tre millioner sociale boliger på syv år; forbedret landets produktionskapacitet; tredoblet størrelsen og omfanget på sundhedssystemet; sigtet mod en regional integration, hvor man har foretaget øjenoperationer på mere end tre millioner latinamerikanere; skabt latinamerikanske institutioner med socialt sigte så som børneafdelinger inden for hjerteoperationer; politiske institutioner med sigte på integration og fair samhandel og så videre.

Venezuela er derfor et dårligt eksempel for USA, da landet besluttede at bruge sine ressourcer til gavn for dets befolkning og regionen og ikke til gavn for den amerikanske elites interesser.

Den nordamerikanske imperialisme startede for mere end 20 år siden en fjerdegenerationskrig mod det dårlige eksempel i syd, Venezuela. Denne krig har bestået af mediers løgne, falske nyheder og big data, som har bygget Venezuela op som et helvede på Jorden, og som derfor skal reddes af et vestligt korstog, som man gjorde det i Libyen, Syrien, Irak og Panama.

De seneste angreb ser ud til at indikere, at USA (med hjælp fra lande i regionen, som adlyder dem ubetinget), ikke stopper, før det er lykkedes at styrte den venezuelanske regering – dette på trods af at de befinder sig midt i en pandemi.

Den nøjagtige dato for et formelt angreb afhænger af, hvornår det er mest bekvemt for Trumps genvalg og derved aflede opmærksomheden fra hans administrations katastrofale håndtering af syge og døde i forbindelse med covid-19 eller behovet for at reaktivere den amerikanske økonomi ved at stimulere krigsudgifterne.

At gå fra en ukonventionel krig til en konventionel krig vil forårsage mange 100.000 ofre og kan blive en krig, der strækker sig henover årtier i regionen.

Flertallet i den venezuelanske befolkning har i de seneste 20 år vist, at de er villige til at forsvare den socialistiske revolution. En revolution hvor befolkningen har opnået en økonomisk og demokratisk genoprejsning, den nationale værdighed samt retten til at være lige og have en stemme – rettigheder, der ofte nægtes borgere i lande i den såkaldte ”tredje verden”.

Folkemordet, som denne nye krig vil forårsage, kan standses ved international støtte og solidaritet, hvor der lægges pres på USA og EU for at stoppe aggressionen mod det venezuelanske folk, samt ved at støtte op om, at politiske forskelle løses indenfor rammerne af fred og med respekt for befolkningens ret til at opbygge deres egen samfundsmodel.

>> Arbejderen: Mediernes falske billede af Venezuela