Som frygtet af de fleste blev OK21 på det offentlige område et yderst magert resultat.

Det blev langtfra til løn som fortjent. Ydermere blev de ansatte i sundhedssektoren modregnet i deres løn for de ekstra tillæg med videre, der var blevet givet i forbindelse med coronakrisen.

De sidste mange års uligheds-skabende fordeling i procent må være fortid.

Det havde været rimeligt med en et-årig aftale, coronakrisen taget i betragtning, men det kunne fagbevægelsen ikke blive enige om, ligesom den accepterede den snævre ramme.

Når fagbevægelsens medlemmer ikke kan mødes, debattere, aktionere og i sidste ende konflikte, har forhandlerne meget lidt at presse med.

Det har kendetegnet forhandlingerne og forhandlingsresultatet på både statens, kommunernes og det regionale område. Det havde været godt, hvis det havde været muligt at bruge de positive erfaringer fra 2018, og at musketéreden var blevet fastholdt.

Alle arbejdsgiverparterne har holdt fast i en økonomisk ramme, som kun indeholder en reallønssikring.

• Ønsket om at få gjort op med den uligeløn, der er et resultat af tjenestemandsreformen i 1969, blev ikke indfriet.
• Ønsket om at få et kraftigt løft for de lavtlønnede blev ved ønsket.
• Kravet om, at stillinger i det offentlige er fuldtidsstillinger, medmindre medarbejderne selv ønsker deltid, blev ikke indfriet.
• Enhedslistens forslag om 5 milliarder i bunden af systemet blev ikke til noget. Regeringen ville ikke gøre noget som helst for at løse de problemer, der er omkring løn- og ansættelsesforhold i den offentlige sektor.
• Kravet om at få grøn omstilling ind i overenskomsterne blev – mod arbejdsgiversidens vilje – realiseret i form af enighed om, at ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser skal drøfte, hvordan grøn omstilling kan blive del af arbejdspladsens fokus og dens indretning, og hvordan medarbejdere og samarbejdsorganer skal inddrages. Medarbejdere og tillidsrepræsentanter skal sikre, at denne lokale dialog etableres. Enhedslistens mange valgte i kommuner og regioner kan spille en aktiv rolle ved at kræve, at de kommunale og regionale arbejdspladser støttes i dette arbejde.
• Der blev gennemført mindre forbedringer omkring seniorpension og psykisk arbejdsmiljø.

Grundet corona bliver det så som så med berettiget kritik og modstand mod de magre resultater, dog må det konstateres som noget yderst positivt, at en række forbund og faggrupper nu vil sætte aktiviteter i gang for at få skabt en politisk løsning i forhold til både ligeløn og lavtlønsproblematikken frem til OK24.

Der skal rettes op på fejlindplaceringen af de kvindedominerede fag, så det fremover bliver kvalifikationer, ansvar og kompetencer, der bestemmer lønnen. Det er en politisk beslutning, og den skal finansieres som en ekstraordinær bevilling fra Folketinget.

Frem til 2024 må der arbejdes på, at de offentlig ansattes organisationer i fællesskab når frem til en solidarisk holdning til fordelingen af lønkronerne i den offentlige sektor.

De sidste mange års ulighedsskabende fordeling i procent må være fortid. En model med kronestigninger er vejen frem til solidarisk lønpolitik, hvor generelle lønstigninger fremover bliver i kroner.

Hvis der er faggrupper, som kommer i konflikt, når afstemningerne er gennemført, opfordrer Enhedslistens Faglige Landsudvalg til solidarisk støtte.