Til berørte politikere og andre – samt Teknik- og Miljøudvalget

Hvor er det trist 
Når borgere bliver taget som gidsler 
i et politisk pengespil
Vi, der bor i Fiskerhavnen,
i Sydhavnen
Vi, der bruger Stejlepladsen dagligt
Dette sted, der er bydelens identitet
Hjertet i Sydhavnen
Fordi Sydhavnen er – som navnet siger – en havn
Et arbejderkvarter 
En havn – en fiskerhavn
En gammel industrihavn – der forlængst er væk 

Mange her fra Sydhavnen arbejdede i havnen 
og fik børn, som fik børn, som stadig bor her 
Huse, der er blevet bygget op af emballagekasserne, der kom sejlende hertil 
Huse, der blev bygget i kolonihaverne, nyttehaverne og Fiskerhavnen

Sydhavnen er et sted, hvor ting sker 
Hvor ting opstår og vokser frem mellem mennesker 
Og ikke et sted, hvor mennesker iscenesættes af andre mennesker

Vi har været til ufatteligt mange borger-‘inddragende’ møder
Og hver gang er vi blev taget lidt mere som gidsel 
i et politisk pengespil

Vi er aldrig blevet forstået, set eller hørt fra By & Havns, kommunens eller arkitekternes side 
Dette sted er så komplekst fantastik og unikt 
Et sted, som Stejlepladsen, Fiskerhavnen og Sydhavnen  
Er en sjælden perle 
Og derfor var det også fredet, kulturhistorisk bevaringsværdigt og naturbeskyttet  
for kun 2 år siden 
Men både fredning, naturhensyn og kulturhistorisk, særligt sårbart miljø, er fjernet med et pennestrøg af folk, der aldrig har været her på stedet 
Af folk, som ikke havde tid og lyst til at se, hvor komplekst Sydhavnen, Fiskerhavnen 
Og Stejlepladsen er – og hvor meget, det hele hænger sammen

Det er et sted, der er vokset op af – og sammen med historien – 
arbejderne, industrien, industrihavnene, Fiskerhavnen, kolonihaverne, nyttehaverne,  
arbejderboligerne m.m. – 
stedet forandrer sig med menneskene, der bor her,  
lige så stille, som vi hver især vokser og forandres af og med tiden 
At bygge boliger op til mere end 5 gange så mange mennesker, som vi er her nu 
Med nybyggede huse – der er 20 meter højere end det højest eksisterende, her i havnen – er Ikke at bevare et miljø

Hvordan vil I have, at vi skal integrere 920 nye boliger, solgt på ‘vores egenart’, 
den, som vi har udviklet over små 75 år 
Et par hundrede mennesker i små bådeskure og selvbyggede huse 
Hvordan skal vi dog kunne integrere 10 gange så mange mennesker – 
nye tilflyttere i nybyggede huse – der kigger ned på os fra deres mere end 20 meter højere huse 
Alt sammen noget, der skal ske på ganske få år – folk her er typisk et par år om at bygge et lille hus til sig selv, og så fortsætter de med vedligehold og at lave forandringer

Det bliver nytilflytterne, der kommer til at integrere os – os, som et levn fra en fortid, de aldrig har kendt 
På en opskrift, I har lavet om idéen om os

De, der flytter ind i et nybyggeri – de bestemmer måske, hvor en væg skal stå 
Hvilken farve – inden for eller uden for – 
Men har de nogen sinde stået med materialet i hånden: 
En bjælke, et bræt, en plade 
Og stået og tænkt på, hvordan materialet kunne blive til den drøm, de drømte om 
Med ønsket om at have en plade, et bræt, en bjælke mere – eller bare lidt mere – for at kunne 
Komme lidt tættere på drømmen 
Og se, hvordan det, man har, vokser og bliver til 
Et hus 
En båd 
Den enkeltes drøm 
Der blev til virkelighed 
For at sejle ud i verden  
For at se og for at opdage 
Men I har allerede – inden noget og nogen er startet – 
slukket enhver drøm 
Med jeres tænkte miljøer, ordnet i tænkte systemer for andre 
Med huse, gader, pladser og træer 
Sat hvor I har bestemt 
i en idé om, hvordan mennesker vil leve 
I har lavet iscenesættelser  
Så vi alle kan leve i en kønsløs andeby – i et Tivoli 
Med brudstykker, I har hugget fra os
og hevet ud af de sammenhænge, de var i med brudstykker som: 
selvbyg – genbyg – fællesskaber – unikt – selvgroet – natur – vand 
Altsammen fantastiske salgsord  
Altsammen tomme illusioner 
For det er ødelagt 
Inden man har åbnet sin nye hoveddør 
Hugget på vores bekostning 
For dette kan man ikke købe sig til 
Det tager tid 
Og hver enkelt er selv en del af det 
Det er Ikke en flok

Vi er kommet med mange forslag som: 
at fortsætte flere foreninger (bygselv-foreninger) på grundene langs Bådehavnsgade, ind mod Stejlepladsen og op til Sejlklubvej
Og tage en stribe langs Sejlklubvej, 15 meter ind på Stejlepladsen og udstykke dem 
I 6 meters bredde som bygselv-grunde i maks. 8 meters højde 
Så man bevarede langt det meste af Stejlepladsen og hele miljøet omkring havnen

At man kunne bygge højt på den anden side af Bådehavnsgade,  
så alle havde grønt at kigge på og gå på 
Så alle havde en stor himmel at se på 
Og kan følge med i tiden med morgenlyset, middagslyset, aftenlyset, skumringen, når det skifter til aften og nat – se, når årstiderne skifter, lyset på himlen og alle fuglene, der trækker – først den ene vej – og så den anden vej – for at varsle om foråret og vinteren 
Det kræver stor åben himmel at kunne få den oplevelse

Men man plukker og hugger i vores idéer  
Og overser helheden 
Det, der er det unikke 
Man fotoshopper og fordrejer til ugenkendelighed 
Og bruger os som gidsler 
Med løgnagtige fotos og beskrivelser 
Og bruger de af vores ord og idéer, der passer ind i jeres projekt til at tjene flest penge 
I fortæller om alt det fantastiske, unikke 
Om os og vores kultur 
Alt det vil I sælge grundene på til boliger
Alt imens at I ødelægger alt det, I sælger det på
Og I glemmer at fortælle, at I har ophævet en fredning på mindre end tre måneder
Og for at gøre det sprang I over den normale procedure og gik direkte til Folketinget med ‘det bevaringsværdige kulturhistoriske miljø’ i Fiskerhavnen,
Der er særligt sårbart –
naturbeskyttelsen –
Og det er altsammen noget, der aldrig kan genskabes

Hvordan skal vi tro på et demokrati efter dette
Hvor vi på alle måder er blevet tromlet ned og misbrugt,
Fordi I ikke har sat jer ind i stedet, bydelen og vores særkende
Men tager vores hovedstad, bid for bid, uden plan, uden visioner, uden drømme
Og hører ikke på os, der bor i områderne – og så påstår I endda at I gør det
Med møder, hvor I hugger vores ord og gør dem til tomme plusord uden forbindelse
Til det, de dækker over
For sådan set har vi aldrig brugt de ord
Fordi vi er – vi er tilstede
Og har ikke haft brug for at analysere, hvad det er, vi holder af – for vi ved, vi vil bo her

Og så er der tiden 
At noget kan gå fra fredning til en byggemodning på mindre end to år
Er ganske enkelt helt uforståeligt
På en gammel opfyldningsgrund,
brugt til at tjære garn
fuld af forbavsende mange forskellige slags gifte
Med vand på tre sider uden kystsikring
En adgangsvej, der ender blindt og allerede nu er utroligt trafikeret
Det virker ganske enkelt ikke som gennemtænkt, men som ‘hovsa’
Og virkelig dyrt

‘Hovsa’ som så meget andet i vores by

Det giver ikke nogen almindelige mennesker en chance for at kunne følge med
Eller nå at sætte sig ind i det
Hvis der skal passes et arbejde og en familie

I kan stadig nå at trykke på pauseknappen,
inden det er for sent – igen – som alt det andet, som er fortrudt i vores by 
Og lad os tænke rigtigt og sammen
Og lave den by, som vi drømmer om sammen
For os, der bor her
Lad os lave vores by,
Vores hovedstad
En hovedstad, som hele landet kan være stolt af
Som kunne være vores særkende
Som ikke ligner alle andre byer
Men noget helt specielt et København
Med forskellighed og mangfoldighed
Til os og for os og alle dem, der ønsker at komme her
Nytilflyttere som turister
Og lad ikke alt blive som store nybyggede områder
Helt ens og alt for tæt
Og næsten som ghettoer, inden de er færdige 
Og ikke for penge til de få
Men for mennesker og mangfoldigheden
For alle os forskellige mennesker, der bor og bruger byen, holder af byen og ønsker at blive boende
Lad os beholde vores jord i kommunens hænder og ikke sælge ud af den   
Så forskelligheden kan blomstre, og der er plads til alle – 
natur, dyr og mennesker
Under en himmel der kan ses
Og noget, vi kan genkende os selv i, fordi vi bor her og er med til at skabe det 
- Over tid