Kina sender flere og flere varer til Europa. Julen 2017 var rekordår. Med internethandel er det blevet nemmere at købe varerne. Tonsvis af varer er blevet sendt til de europæiske lande. Toldsatserne varierer, men de er på mindst 10 procent og som regel meget højere.

Fattigdom og arbejdsløshed skaber den desperation, der får mødre til at sende deres sønner på en farefuld rejse mod Europa

Når de er blevet belagt med told og afgifter, kan de nemt blive dobbelt så dyre. Forbrugerne i EU kommer altså til at betale overpris for varerne. 

Danmark øger også sin eksport til Kina. Dengang vi trådte ind i det, der dengang hed Fællesmarkedet eller EF, handlede vi fortrinsvis med andre europæiske lande, og især havde vi en stor baconeksport til Storbritannien. Netop denne eksport var hovedargumentet for vores tilslutning til Fællesmarkedet.

EU’s høje toldsatser er indført for at beskytte industrien i de lande, der har brug for beskyttelse af deres industri, især lande som Frankrig, Italien og Spanien. Et land som Danmark har ikke behov for beskyttelse, fordi industrien er så effektiv, at den også har en stor eksport. For nogle virksomheders vedkommende over 90 procent af produktionen. 

Det største problem er imidlertid ikke, at forbrugerne kommer til at betale mere for varerne, end de behøver, toldmurerne er med til at forhindre, at andre lande kan sælge deres varer til os.

Kineserne er dem, der har haft mest held til at sælge deres varer, mens hele det afrikanske kontinent har store problemer med at kunne producere varer, der kan sælges til os i den industrialiserede verden.

Det skyldes, at det kan være nødvendigt at beskytte en industri i den indledende fase med told, men det kan ikke lade sig gøre, og i stedet for rammes de af EU’s høje toldsatser og kan ikke få afsat deres varer hos os.

De afrikanske lande sælger i dag næsten udelukkende råvarer, og det giver mange arbejdspladser. Dyb fattigdom og arbejdsløshed skaber den desperation, der får mødre til at sende deres sønner ud på en farefuld rejse mod Europa i håb om, at de kan komme til en rig verden, hvor de kan sende penge hjem til familien. 

Libyen

Efter mordet på Libyens leder Gadaffi og landets opløsning er problemerne kun blevet meget værre. Libyen var tidligere et land, som mange afrikanere rejste til for at få uddannelse eller arbejde, men i dag er der intet, kun menneskesmuglere, vold og voldtægter, røverier og ja, også slavemarkeder!

Det er så slemt, som det kan blive. Hvor mange gange har vi ikke hørt om mennesker, der er druknet i Middelhavet på vej mod Europa? 

Kapitalismen er blevet global. Dengang Karl Marx beskrev det kapitalistiske system og udgav første del af sin kritiske analyse, ”Das Kapital” i 1867, var det kun Europa, han beskæftigede sig med. Resten af verden bestod dengang af uudviklede områder, kolonier og primitive kulturer. Ikke engang USA blev opfattet som hørende til den moderne verden.

Derfor beskæftigede han sig kun med Europa og forregnede sig også med hensyn til den tid, det vil tage, før det kapitalistiske system havde udlevet sig selv.

Lige nu er kapitalismen ved at opsluge alle egne af verden, og Afrika er det sidste kontinent, der skal igennem en forandringsproces.

EU's toldsatser

Den kommer før eller senere, men lige nu er EU’s høje toldsatser en alvorlig bremse for den økonomiske udvikling i Afrika, og de er en af hovedårsagerne til de mange fattigdomsflygtninge, der bliver ved med at forsøge at komme til Europa. 

I stedet for et handelssamarbejde, der skal fremme den økonomiske udvikling, har vi med Den Europæiske Union fået en magtkoncentration, der vil ensrette de forskellige europæiske folkeslag, fremme den farlige atomenergi i stedet for at satse på vedvarende energi, og som vil opbygge en hær og opruste til krig og ufred i verden. Den er ikke længere ”fredens projekt”. 

EU har forandret sig så meget, at vi efter Storbritanniens udmeldelse også bør trække og ud af samarbejdet. Og hvorfor så det?

Fordi EU i dag har udviklet sig til noget, der ligger meget langt fra det handelssamarbejde, vi meldte os ind i 1972.

Vi vil gerne handle med andre lande, vi har ikke brug for beskyttelse af vores industri med høje toldmure. Vi vil gerne handle med Kina og andre asiatiske lande, vi vil gene handle med USA og Latinamerika, og vi vil også gerne handle med de mange lande på det afrikanske kontinent.

Vi skal kunne sælge vores varer og kunne købe deres, uden de bliver belagt med høje toldsatser. Det vil kunne skabe de arbejdspladser, som betyder, at de kan blive i deres hjemlande, og uden at de med livet som indsats begiver sig til Europa som fattigdomsflygtninge.