Om EU’s ufravigelige demokratiske krav skriver journalisten Eva Jung i Berlingske Tidende under overskriften: "Vi er ved at løbe tør for levende journalister til at skrive om de døde".

Journalisterne, der beskæftigede sig med udredninger af EU’s gigantiske korruption, de skamferes, voldtages, forsvinder og findes efterfølgende myrdede.

Ved en kort research på Google fandt jeg disse journalister:

Foto er journalisten Viktoria Marinovas fra Bulgarien – hun blev voldtaget, tævet, tortureret og kvalt, 30 år gammel. Jan Viktoria, Slovakiet, blev myrdet, 25 år gammel. Daphne Caruana Galizia fra Malta blev sprunget i luften, 54 år gammel. Bobi Tsankov, 30 år gammel, blev myrdet i Bulgarien. Slavko Čuruvija myrdet i Beograd, Martina Kusnirova, Slovenien, blev myrdet, 25 år gammel. Der er mange flere.

Hvad er det, der ikke er sundt at skrive om i EU:

Det drejer sig om journalisterne, der beskæftigede sig med udredninger af EU’s gigantiske korruption, de skamferes, voldtages, forsvinder og findes efterfølgende myrdede. Lyver de?

Ifølge EU’s ”rigsrevision” ECA er 45.000.000.000 kroner forsvundet. Det mener, at yderligere 65.000.000.000 kroner er anvendt til korruption.

Med hensyn til EU’s lovgivning om demokrati og ytringsfrihed, hvordan i alverden er det da lykkedes EU at blive medlem af EU?

Konklusionen er: Såfremt EU søgte optagelse i EU, ville EU umuligt kunne blive medlem af EU, såfremt EU følger EU’s regler!