07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU, Storbritannien og mediedækningen

Kommentar

EU, Storbritannien og mediedækningen

TV-programmet Deadline tilsidesætter alsidighed, saglighedsgrad og neutralitet i dækningen af EU, påpeger Kim Nielsen med en række eksempler.

Efter folkeafstemningen i 2016 i Storbritannien har der i Deadline på DR TV næsten udelukkende været deltagere med en meget pro EU-holdning – uden nogen risiko for at blive mødt med modargumenter eller kritik for de påstande, der er blevet fremført i næsten i alle de Deadline-udsendelser, der har været om Storbritannien og EU.

På grund af parlaments-valget i Storbritannien er det blevet svært at fastholde den nedladende holdning og manglende respekt for dem, der ikke deler begejstringen for EU.

Der er også blevet påstået noget, der har været eller forekom at være faktuelt forkert – som for eksempel, at EU er årsagen til velfærdsstaten i Danmark, selv om velfærden ikke er en kerneværdi for EU.

Et andet eksempel var Jens-Peter Bonde, der påstod, at Storbritannien aldrig kunne forlade EU. Noget lignende gjorde en ung jurastuderende fra Tænketanken Europa med den begrundelse, ar EU-lovgivningen var en så omfattende del af i Storbritanniens lovgivning, at det i sig selv gjorde det umuligt for Storbritannien at forlade EU. Det er noget besynderligt, idet der er eksempler i historien på, at der har været opsplitning af lande, unioner og riger.

Der er bevidst blevet ført en økonomisk skrækkampagne med den ene dommedagsprofeti efter den anden om, hvor gruelig katastrofalt det vil blive for Storbritannien.

Allerede efter folkeafstemningen i Storbritannien var forudsigelser om, at borgerne ville mærke det i form af lavere vækst og stor arbejdsløshed.

Da disse forudsigelser ikke holdt, udtrykte en af de mange EU-tilhængere, at det var ærgerligt, at arbejdsløsheden ikke var voksede, således at den del af befolkningen, som havde stemt for at forlade EU, ville fortryde deres stemme og derefter stemme for at forblive i EU.

Først et halvt år efter det var offentliggjort, at Storbritannien havde et højt beskæftigelsesniveau og en pæn økonomisk vækst, gjorde blandt andre Deadline opmærksom på det faktum i forbindelse med en påstået evaluering af deres dækning, og især påstanden om de meget negative konsekvenser for Storbritanniens økonomi udeblev.

Det viste sig, at der ikke var ret meget selvkritik og evaluering, men derimod fortsættelse af skrækkampagnen.

Nu skulle alle ulykkerne først ramme Storbritannien fra den 1. januar 2021.

Det minder lidt om de forudsigelser om Jordens undergang fra nogle religiøse bevægelser, hvor de af evidente grunde må udskyde Jordens endelige nogle gange.

En af de kvindelige gæster i Deadline sagde, at de dystre økonomiske forudsigelser ikke var baseret på, hvorvidt de var for eller imod, at Storbritannien forlod EU, men på grund af at 14 økonomiske rapporter peger i retning af negative økonomiske konsekvenser.

Det siges ikke, hvem der står bag de økonomiske rapporter og blandt andet deres holdning til EU.

Som hovedregel er økonomiske spådomme ikke blevet verificeret.

En anden kvindelig deltager fortalte, at børn i Storbritannien ikke havde nogen forventning om at få bedre levevilkår end den, deres forældre havde – underforstået, at dette ville ske, når Storbritannien ikke længere er medlem af EU.

Det samme er blevet sagt i forbindelse med omtale om USA og lande som Italien, Frankrig og Irland, og de sidstnævnte er alle EU-medlemslande.

Det er et faktum, at velfærdsstaten og det sociale sikkerhedsnet i Danmark de sidste 30 år er blevet forringet, og det er sket under Danmarks medlemskab af EU.

Deadline har været med til at bringe påstande om, at dem, der stemte for at forlade EU, enten ikke rigtig forstod, hvad de stemte om, eller at de stemte ud fra andre bevæggrunde end det, der skulle stemmes om, for eksempel stemte de eventuelt nej på grund af holdningen til regeringen og ikke på grund af folkeafstemningsspørgsmålet.

Det er af nogle hårdnakket påstået, også i DR, at dem, der havde stemt for at forlade EU, havde været udsat for løgne eller bevidst vildledning. Der har været tilsvarende påstande i forbindelse med folkeafstemninger i Danmark om EU.

Det kunne enten ikke være rigtigt eller tænkes, at mennesker træffer deres valg ud fra rationelle overvejelser og følelsesmæssige motiver, for dem, der uimodsagt fremførte de nævnte postulater.

På grund af parlamentsvalget i Storbritannien er det blevet svært at fastholde den nedladende holdning og manglende respekt for dem, der ikke deler begejstringen for EU.

Måske det var derfor, Deadline havde inviteret historikeren Bo Lidegaard i studiet, hvor han kunne fortælle og påstå, at folkeafstemningsresultatet er situationsbestemt og derfor baseret på tilfældigheder – for eksempel kunne folkeafstemningsresultatet i Storbritannien have været et andet, hvis det var blevet afholdt et halvt år før eller efter den faktisk afholdte folkeafstemning.

På hvilket grundlag, Bo Lidegaard støtter sin påstand, er svært at se, for folkeafstemninger om afskaffelse af ØMU-forbeholdet og at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning samt parlamentsvalget i Storbritannien tyder ikke på, at et nej er en tilfældighed.

Det er kritisabelt demokratisk set og i strid med lovgivningen, at Deadline tilsidesætter alsidighed, saglighedsgrad og neutralitet i dækningen af EU.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. feb. 2020 - 11:10   13. feb. 2020 - 13:07

Kommentar

af Kim Nielsen, Køge
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).