Under pres viser EU sig fra sin mest deformerende side. Netop nu er trykket på organisationen fra økonomisk krise, store ambitioner og manglende evne til at realisere dem. Samtidig er EU stødt ind i noget hårdt. Folk.

Trykket sendes ud i alle kroge af Europa, hvor sprækker bryder op i mange former som nationalisme og fascistoide organiseringer. Det sker fordi EU forværrer krisen og forringer folks levevilkår for at holde sammen på "det store projekt" og holde røven oppe på bankerne.

Økonomiens dårlige tilstand har øget bevægelserne for separatisme eller selvstændighed.

Imens lider folk uden at kunne se en udvej. Nationalstaterne er under opløsning indefra flere steder. Økonomiens dårlige tilstand har øget bevægelserne for separatisme eller selvstændighed. Der er tale om vidt forskellige bevægelser lige fra reaktionære nationalister til progressive bevægelser.

Ved søndagens valg til det baskiske parlament fik det parlamentariske ETA 25 procent af stemmerne mod 9,7 procent ved valget i 2009. Centrum-højre-separatisterne fik 38 procent. Socialistpartiet fik godt 18 procent og det regerende konservative parti fik blot 11,5 procent.

Anderledes gik det i Galicien, hvor det konservative regeringsparti opretholdt et absolut flertal. I næste måned er der valg i Catalonien, hvor alt tyder på et massivt flertal for en selvstændighedskurs. I september marcherede hen ved et par millioner catalanere gennem Barcelonas gader under slagordet "independència".

Valgene styrker ikke lige frem premierminister Mariano Rajoy i Madrid. En række regioner har samtidig bedt om økonomisk hjælp i Madrid på grund af krisen. Blandt dem også Catalonien.

Men Spanien består også af de langt fattigere regioner som Extremadura og Andalusien med en arbejdsløshed på over 30 procent. Højre-seperatister bruger udligningsordningerne mellem regionerne til at underbygge deres løsrivelseskrav. Det var det samme, der skete i Jugoslavien. Her forlod det velstillede Slovenien og Kroatien det Jugoslavien, der havde gældsat sig til især deres fordel.

På den anden side, kan selvstændighed også være en måde at etablere det demokratiske rum, hvor den reaktionære politik, der hjemsøger Spanien, kan bekæmpes. Men det er slet ikke sikkert, og under alle omstædigheder har det spanske folk brug for solidaritet på tværs af regionerne. Også i kampen for en samlet selvstændighed i forhold til EU!

For kort tid siden indgik den britiske premierminister David Cameron og Skotlands førsteminister Alex Salmond en aftale, der betyder, at der i 2012 skal være valg om skotsk selvstændighed. Cameron lykønskede skotterne med bemærkningen: "hvis De vil holde en folkeafstemning, vil jeg kæmpe for at holde vores Forenede Kongerige samlet med alt, jeg har i mig".

Valget i sidste uge i Belgien førte til et klart ryk i retning af seperatisme og deling af kongedømmet i en flamsk og vallonsk del. Sådan går det flere steder. Jugoslavien er som nævnt delt. De gamle grænser i Europa pipler op fra mulden.

En parallel udvikling er væksten af fascistoide højrepartier. Gyldent Daggry i Grækenland står til at være det tredje største parti i landet. Deres stupide svar på krisen er at vende sig mod indvandrere, arbejdere, kulturfolk og progressive. Midlerne er set ført i tyvernes og tredivernes Tyskland. Som dengang bliver bøllebanderne ikke bremset af politiet, som angiveligt er for 'svagt'. Lignende ses i for eksempel i Ungarn og Bulgarien.

Desværre er arbejderklassen i det store billede ikke stærkt organiseret. Men vreden bygger sig op, og energien er tiltagende især blandt unge. Men resultatet er ikke givet.Det er et komplekst farvand at navigere og orientere sig i. Derfor kalder situationen også på en stærkere udvikling af den internationale solidaritet mellem de pressede og kæmpende folkelige bevægelser.

Der er brug for at arbejderklassen, små virksomheder, bønder og andre pressede grupper lægger deres fortællinger sammen og lægger deres analyse op i EU-skala. Det er vigtigt at styrke sansen for det folkelige Europa. Viden om, hvad der foregår og om det store mønster er afgørende, sammen med den praktiske organisering.