Once upon a time. EU bebrejdede de østlige EU-lande deres vægring ved modtagelse af flygtninge, derfor spredte Angela Merkel armene ud og bød alle velkommen!
Efter en årrække med fordømmelser af Dansk Folkeparti, finder Socialdemokratiet et af Venstres og Dansk Folkeparties forslag frem.
I politik har man et standpunkt, til man tager et nyt, specielt hvis et valg nærmer sig. Af samme grund havde føreren meget travlt med at indgå en aftale med Tyrkiets Erdoğan, en aftale hun lod EU betale.
Historien gentager sig selv. Socialdemokratiet har det som Angela Merkel, det har et standpunkt, til det tager et nyt. Efter en årrække med fordømmelser af Dansk Folkeparti, finder Socialdemokratiet et af Venstres og Dansk Folkeparties forslag frem, polere det lidt og forkynder det samme, som de østlige EU-lande, Angela Merkel, Venstre og Dansk Folkeparti, i håbet om et snarligt valg.
Den forenede samhørighed er af den mening, at der bør skabes lejre i Nordafrika, og at disse bør støttes økonomisk – de tænker stort, men kort. Deres tanker består af hensigtserklæringer til brug før valg på hjemmebanen. Skulle nogen hitte på at donere penge, så vil disse blive opsnappet af den lokale Erdoğan.
I realiteternes verden vil den afrikanske befolkning blive fordoblet inden for de kommende 25 år ifølge tal fra FN. Og med de stigende klimaproblemer taler vi om lejre med millioner af mennesker, lejre med vold, prostitution, slavehandel og desperate mennesker, som vil være lette ofre for inddragelse i terrorisme.
I EU har vi handelsbarrierer, vi destruerer fødevarer i stor stil for at holde priserne oppe, samtidig med at der uddeles landbrugsstøtte. At give Afrika muligheder for at handle på lige vilkår er ikke en mulighed, som hverken Angela Merkel, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti eller EU har med i overvejelserne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278