Fagbevægelsen vil holde 1. maj via Facebook. Altså ved at benytte storkapitalismens medieinfrastruktur. En ynkelig falliterklæring. Nu kan det snart ikke blive mere tydeligt.

Ikke engang en tv-kanal, en radiokanal eller et socialistisk medie har fagbevægelsen fundet det værd at bruge nogle af dens penge – det vil sige arbejderklassens penge – ... på.

Fagbevægelsen bugner ellers af medlemskroner og har penge nok til at lancere sin egen medieinfrastruktur – uafhængigt af at blive godkendt af Facebook, som jo er kendt for at lukke brugerkontoen hos de, der fremsætter (for) kritiske, det vil sige antisystemiske og antiimperialistiske/NATO-kritiske ytringer.

Medierne spiller en afgørende rolle for folks opfattelse af virkeligheden, herunder af den økonomiske politik – og af dens lige så vigtige kontinuum eller ekstension, udenrigspolitikken (hvor arbejderklassens interesser, hvad sidstnævnte angår, er non-present, ikke befinder sig på banen).

Disse helt centrale politikkers klasse- og imperialismekontekster og grundsubstanser er 100 procent fraværende hos de borgerlige, imperialistiske medier – der således indtager en enestående position til kontrol og styring af folks virkelighedsopfattelse.

Men ikke engang en tv-kanal, en radiokanal eller et socialistisk medie, for eksempel i form af en udbygning af Arbejderen, har fagbevægelsen fundet det værd at bruge nogle af dens penge – det vil sige arbejderklassens penge – fra sin pengetank på.

Er det ikke arbejderklassens interesser, fagbevægelsen skal varetage? Varetager dens modpart da ikke Dansk Arbejdsgiverforenings, det vil sige kapitalens/borgerskabets interesser? Og er det ikke vigtigt, at arbejderklassen indadtil forholder sig solidarisk til undermaterialiserede grupper og udadtil blander sig i imperialismens krige? Hvad er egentlig fagbevægelsens legitimitet og perspektiv?