20 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fagbevægelsen og storkapitalens medieinfrastruktur

Læserbrev

Fagbevægelsen og storkapitalens medieinfrastruktur

Fagbevægelsen vil holde 1. maj via Facebook. En ynkelig falliterklæring, skriver Per Dørup Jensen, som mener, fagbevægelsen har penge nok til at lancere sin egen uafhængige medieinfrastruktur.

Arkivfoto.
FOTO: PJ
1 af 1

Fagbevægelsen vil holde 1. maj via Facebook. Altså ved at benytte storkapitalismens medieinfrastruktur. En ynkelig falliterklæring. Nu kan det snart ikke blive mere tydeligt.

Ikke engang en tv-kanal, en radiokanal eller et socialistisk medie har fagbevægelsen fundet det værd at bruge nogle af dens penge – det vil sige arbejderklassens penge – ... på.

Fagbevægelsen bugner ellers af medlemskroner og har penge nok til at lancere sin egen medieinfrastruktur – uafhængigt af at blive godkendt af Facebook, som jo er kendt for at lukke brugerkontoen hos de, der fremsætter (for) kritiske, det vil sige antisystemiske og antiimperialistiske/NATO-kritiske ytringer.

Medierne spiller en afgørende rolle for folks opfattelse af virkeligheden, herunder af den økonomiske politik – og af dens lige så vigtige kontinuum eller ekstension, udenrigspolitikken (hvor arbejderklassens interesser, hvad sidstnævnte angår, er non-present, ikke befinder sig på banen).

Disse helt centrale politikkers klasse- og imperialismekontekster og grundsubstanser er 100 procent fraværende hos de borgerlige, imperialistiske medier – der således indtager en enestående position til kontrol og styring af folks virkelighedsopfattelse.

Men ikke engang en tv-kanal, en radiokanal eller et socialistisk medie, for eksempel i form af en udbygning af Arbejderen, har fagbevægelsen fundet det værd at bruge nogle af dens penge – det vil sige arbejderklassens penge – fra sin pengetank på.

Er det ikke arbejderklassens interesser, fagbevægelsen skal varetage? Varetager dens modpart da ikke Dansk Arbejdsgiverforenings, det vil sige kapitalens/borgerskabets interesser? Og er det ikke vigtigt, at arbejderklassen indadtil forholder sig solidarisk til undermaterialiserede grupper og udadtil blander sig i imperialismens krige? Hvad er egentlig fagbevægelsens legitimitet og perspektiv?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. apr. 2020 - 11:03   21. apr. 2020 - 11:33

Læserbrev

Per Dørup Jensen, Løkken
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).