Intet er glemt og heller ingen, som deltog i Danmarks befrielse og modstanden mod den tyske fascisme. Jeg lykønsker jer for den heltemodige modstand – også nu 75 år efter.

Krig skal i det 21. århundrede endegyldigt bandlyses. At arbejde henimod det er vigtigt og nødvendigt – især den 4. og 8./9. maj 2020. 

I en tid med en voksende højreradikal og fascistisk fare i mange lande på Jorden samt en stigende krigsfare fejrer verden 75-året for befrielsen fra fascismen.

En sejrsdag for alle mennesker, som føler sig forbundet med fred, demokrati, retfærdighed og værdighed.

En dag med dybtfølt taknemlighed til de politiske kræfter, som gjorde det muligt – de allierede og ikke mindst Sovjetunionen.

27 millioner sovjetborgere gav deres liv for Europas befrielse fra fascismens gidseltagning. Fascismen efterlod et land med forbrændt jord.

Som tysk statsborger må jeg med sorg og skam igen og igen fremhæve, at Tyskland ikke selv var i stand til at befri sig fra de fascistiske forbrydelser.

Alt for mange sympatiserede lige til det sidste med fascismen eller var neutrale og åbne overfor fascismen. Den fascistiske ideologi var blevet hamret ind i hjernerne på flertallet af befolkningen.

De (få) tyske modstandsfolks store mod, som efterfølgende generationer skulle bøje sig for i respekt, stod overfor fascismens ideologiske og politiske damptromle.

Men heller ikke i Tyskland faldt fascismen ned fra himlen, den blev økonomisk og politisk bragt til magten – af den gamle elite fra storindustrien, godsejerne og det tyske ærkereaktionære storborgerskab. Derfor må vi aldrig glemme Max Horkheimers tanke: Den, som taler om fascismen, må ikke tie om kapitalismen.

Derfor er det nærmest modbydeligt, at Europa-parlamentet i en resolution gør fascismen og kommunismen ansvarlig for Anden Verdenskrig. Det er mere end historieblindhed, det er et utroligt forsøg på at gøre myrdede til mordere og mordere til frihedskæmpere.

Men den historiske sandhed forbliver: Europas befrielse gennem de allierede og især gennem Sovjetunionen var forudsætningen for det europæiske kontinents udvikling til fred, demokrati og velstand.

Det er stadig rigtigt, hvad Willy Brandt altid fremhævede: Fred i Europa er ikke muligt uden Rusland.

Denne fred i Europa er truet, ja, en såkaldt storkrig er ikke mere udelukket. Denne atomkrig ville for evigt ødelægge livet på planeten.

Ja, vi lever i en farefuld tid, og den er ikke kun truet af virus. Nej, den største trussel er ved siden af klimakatastrofen den aggressive politik med konfrontation og krig gennem NATO og især USA, men også EU.

Konkret bliver den verbale sabelraslen underbygget:

• Den planlagte militærøvelse Defender 2020 er Marx ske lov blevet aflyst eller reduceret. Denne militærøvelse skulle have haft sit højdepunkt ved den russiske grænse præcis i de dage, hvor verden fejrer 75-året for Europas og Tysklands befrielse fra fascismen. Hvor ignorant over for historien i betragtning af Sovjetunionens 27 millioner døde borgere og soldater.

I 2021 skal Defender igen finde sted i Europa, men også i Sydasien. Koordineret modstand er pligt.

• Gennem en i NATO’s historie enestående oprustningsbølge. 2 procent af bruttonationalproduktet til oprustning er uhørt og betyder, at NATO alene om nogle år vil opruste for 1,5 billioner euro. Ruslands militærbudget ligger på 61 milliarder. Hvem er det, der er aggressiv og vanvittig? At have stillet spørgsmålet betyder at have besvaret det.

• Gennem en dramatisk militarisering af Europa. Et EU-oprustningsbudget, et europæisk enestående kampfly, den nye europæiske kampvogn, EU-våben og korvetter, forsvarssamarbejde og forskning. Listen er lang.

• Gennem en modernisering af atomvåbnene, hvorved modernisering er det forkerte ord – det drejer sig om hurtigere og mere præcise atomvåben, som ved hjælp af antiraketsystemer skal opnå NATO’s overlegenhed. En atomkrig synes igen mulig, og den indgår stadig som en første indsats i NATO’s strategi.

• Gennem en omfattende rustningseksport: Europa er verdens tredjestørste eksportør. Skammen burde stå i vores ansigter, når vi tænker over, i hvilke krige europæiske våben dagligt dræber: Yemen skal blot nævnes som det mest modbydelige eksempel.

Hvad vi har brug for er samarbejde og nedrustning, og at mennesker – i denne coronatid i overført betydning – rækker hinanden hænderne.

Men hvad vi også har brug for er, at fredsbevægelsen laver flere fælles og koordinerede aktioner. Netop i modstandstraditionen mod fascismen er et tættere samarbejde mellem de internationale fredsbevægelser absolut nødvendigt. Det Internationale Peace Bureau vil give sit bidrag i samarbejde med mange andre.

Krig skal i det 21. århundrede endegyldigt bandlyses. At arbejde henimod det er vigtigt og nødvendigt – især den 4. og 8./9. maj 2020.

Tale til markeringen af 75-året for Danmarks befrielse den 4. maj på Vesterbro i København i forbindelse med 4. Maj Initiativets traditionsrige – i år aflyste – fakkeltog gennem Istedgade.