10 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fascistisk kup NEJ! Arbejdermagt JA!

Udtalelse

Fascistisk kup NEJ! Arbejdermagt JA!

Den fascistiske bevægelse i USA kræver et massivt, uafhængigt svar fra arbejderklassen, mener Workers World Party.

Fra stormen på Kongressen i USA den 6. januar 2021.
FOTO: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Dagens kupforsøg i Washington D.C. og mobiliseringen af en fascistisk pøbel med titusinder af deltagere skal ses på med største alvor.

Fascisternes politiske mål har altid været med jernhånd at knuse selv de mest beskedne arbejder-rettigheder.
WWP

Mens angrebet tog form af et angreb på kongresbygningen, på kongressen og "den demokratiske institution" og i timevis stoppede den forfatningsmæssige godkendelse af præsidentvalget, udgør disse tilhængere af hvidt overherredømme den største trussel mod arbejderklassen, især de mest undertrykte. Deres politiske mål er med jernhånd at knuse ethvert udtryk, selv det mest beskedne, for arbejderrettigheder, social retfærdighed og Black Lives Matter.

Upålidelig og klodset

Kapitalistiske politikere i begge de store partier falder over hinandens ben for at distancere sig fra dem, der udgav sig som kupmagere, og initiativtageren Trump.

Men statsapparatets svigt, især politiets, i at forhindre en direkte invasion – uanset hvor kortvarig den end var – af den politiske magts højborg i USA, viser, at magthaverne er upålidelige, klodsede, udygtige og på ingen måde klar til at slå en fascistisk trussel tilbage.

Der er en åbenlys modsætning mellem, hvor let hvidt-overherredømme-demonstranterne kom ind i kongresbygningen, og den brutale politiundertrykkelse, som Black Lives Matter-protester blev mødt med rundt om i landet sidste sommer, inklusive i Washington D.C.

Vi, arbejderne og undertrykte i USA, kan ikke stole på, at staten forhindrer voldelige, KKK-lignende angreb især på sorte og farvede arbejdere, som altid har været fascisternes primære mål. Hvornår har Demokraterne og Republikanerne nogensinde tilbudt nogen reel beskyttelse?

Hvis side er du på?

Den fascistiske bevægelse i USA – for hvem dagens mobilisering markerede et vendepunkt på den værste måde – kræver et massivt, uafhængigt svar fra arbejderklassen.

På denne dag rejser spørgsmålet fra den gamle arbejdersang sig igen: "Hvis side er du på?"

De arbejdendes magt, både på gadeplan og på arbejdspladsen, må manifestere sig for at skubbe den fascistiske bevægelse tilbage.

Vi opfordrer alle vore frontorganisationer, fagforeningerne, ungdommen, Black Lives Matter-bevægelsen, migranter, handicappede, LGBTQ2S+, alle arbejdende mennesker, inklusive arbejdsløse, de lavtlønnede, dem i sundhedsplejen, i den offentlige sektor, faglærte og ufaglærte, freelancearbejdere, fanger og sexarbejdere til at mobilisere for at knuse de fascistiske kræfter.

Generalstrejke nu! Luk alt ned!

Vedtaget den 6. januar

Mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jan. 2021 - 08:28   12. jan. 2021 - 09:32

Udtalelse

af Workers World Party, USA
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).