Den 11. marts 1995 talte Cubas daværende præsident Fidel Castro i København. Det er nu 20 år siden.

Han holdt to taler. Den ene for over 100 stats- og regeringsledere fra hele verden ved FN’s Sociale Topmøde i Bellacentret og den andet ved Folkemødet i Falconercentret, hvor over 4000 almindelige mennesker lyttede til Fidel Castros kritik af den herskende verdensorden.

Ingen skal være i tvivl om, at vi i fællesskab vil bygge en bedre verden.
Fidel Castro

"I virkeligheden blev kolonialismen og underudviklingen skabt af kapitalismen. Og nu snakker kapitalismen om at løse problemerne omkring underudvikling, hvad der rent faktisk er en enorm modsigelse", lød det fra Fidel.

Han påpegede at de rige landes ulandshjælp er et bedrag: "I virkeligheden finansierer den underudviklede verden den udviklede verden. De penge, som hvert år strømmer ud overstiger de penge, som kommer ind."

Og den cubanske præsident kritiserede, at de rige lande ikke som lovet leverer 0,7 procent af deres bruttonationalprodukt i bistand til ulandene.

Tværtimod stiger ulandenes gældsætning: "Ulandsgælden udgør over 1.500 milliarder dollars og vokser år for år", noterede Fidel Castro.

Andre kendetegn ved verden i marts måned 1995 var ifølge Fidel:

• sult dræber næsten 14 millioner børn  om året.

• en milliard er analfabeter.

• 1,2 milliarder lever i absolut fattigdom.

• 1,5 milliarder har ikke adgang til lægehjælp.

Det er "en sand menneskelig katastrofe", som den cubanske præsident sagde i sin tale, som sluttede med en hyldest til håbet, som næres af den internationale solidaritet:

"... håbet hos alle gode mænd og kvinder vil vokse. Ingen skal være i tvivl om, at vi i fællesskab vil bygge en bedre verden."

Davos 2015

For kort tid siden mødtes verdenseliten til sit årlige træf på luksushotellet i Davos i Schweiz.

Op til mødet udsendte den britiske bistandsorganisation Oxfam en rapport om verdens tilstand.

Det er en kritik med chokerende informationer om graden af ulighed i verden – en ulighed som vokser i et rasende og stadigt højere tempo.

Eksplosionen i ulighed stiller sig i vejen for en global kamp mod fattigdom. Hvert niende menneske får ikke mad nok, skriver Oxfam. Det svarer til cirka 800 millioner mennesker. Over en milliard mennesker har i dag en indtægt på under 1,25 dollars om dagen – grænsen for "absolut fattigdom". 

Da Fidel Castro talte i København for 20 år siden var antallet af "absolut fattige" 1,2 milliarder. Hvis der er sket en forbedring, er den minimal. Det er en skandale og en forbrydelse, fordi det ikke behøvede at være sådan. Verden er så rig, at al nød kunne afhjælpes umiddelbart.

Hvis der var vilje til det.

Men det er der ikke.

Den rigeste ene procent ejer i dag 48 procent af alle værdier i verden. De 99 procent deler resten særdeles ulige, idet de 19 procent næstrigeste snupper 47 procent og så er der fem procent tilbage til de 80 procent fattigste i verden.

Med den nuværende eksplosion i uligheden vil den rigeste ene procent næste år eje over halvdelen af alle rigdomme i verden.

Hvis disse tal er svære at overskue, så kommer her et par tal, som det er nemt at huske.

De 80 rigeste mennesker i verden ejer i dag lige så meget som den fattigste halvdel – altså 3.500.000.000 mennesker. 

– Ønsker vi virkelig at leve i en verden, hvor én procent ejer mere end resten af os tilsammen?

Spørgsmålet bliver stillet af Oxfams direktør Winnie Byanyima, som var inviteret med til elitens møde i Davos og havde sagt ja til at indgå i ledelsen af elitens årlige møde.

Med risiko for at blive taget som gidsel, kunne man sige. 

Komme til at legitimere den kriminelle elite ved at deltage og dermed tilkendegive, at man kan tale sdig til rette med denne kreds af magthavere.

Det kan man ikke.

Demokratiet rådner op i den kriseramte kapitalismes kernelande, og det kan ikke sikre omfordeling. De rige kontrollerer i høj grad det borgerlige demokrati og "køber" politikerne.

Britisk LO har netop offentliggjort analyser, der viser, at britiske lønmodtagere har haft en nedgang i deres realløn på 8,4 procent under den nuværende premierminister David Cameron.

Heroverfor står, at finans- og forsikringssektoren alene fra marts 2013 til marts 2014 havde en økonomisk vækst på 11 procent. 

Oxfam peger på, at finans- og forsikringssektoren i 2013 brugte 550 millioner dollars på lobbyarbejde i Washington og Bruxelles.

Finans- og forsikringssektoren er kun én af mange grupper, som bruger så store summer på valgstøtte og lobbyvirksomhed, at de reelt køber den politiske magt.

 Britiske lønmodtagere har haft en nedgang i deres realløn på 8,4 procent.

Den farmaceutiske industri og den private sundhedssektor i USA og EU-landene brugte ifølge Oxfam også over 500 millioner dollars på lobbyvirksomhed i 2013. Sektorens nettoværdi voksede i denne periode med hele 47 procent. En vækst, der selvsagt ikke kommer fra at producere medicin til verdens fattige. Dem bekymrer medicinalindustrien sig ikke om, hvis ikke de kan betale.

Den britiske bistandsorganisation konkluderer udtrykkeligt at "Når rigdom tager magten over regeringernes politik, så bøjes reglerne til fordel for de rige og ofte til skade for alle andre. Konsekvensen fører til nedbrud af demokratisk regeringsførelse, den sociale sammenhængskraft rives i stykker, og de lige muligheder for alle fortabes."

Fidel Castro 2015

Og hvordan ser Fidel Castro så på verdens tilstand i dag?

I en hilsen fra 26. januar i år til en kongres blandt Cubas universitetsstuderende (FEU) advarer Fidel Castro om, at den herskende verdensorden og det nuværende økonomiske system ikke kan løse de opgaver, som verden står med, og som de kommende årtier vil bringe:

"Jeg selv var ikke søn af en arbejder og manglede ikke materielle eller sociale ressourcer for at leve et ganske behageligt liv.

Man kan sige, at jeg mirakuløst undslap rigdommen.

For kort tid siden påstod den rigeste mand i USA – han selv er sikkert meget dygtig og han ejer næsten 100 milliarder dollars – men han påstod fejlagtigt, at det nuværende system for produktion og fordeling af værdierne gør de fattige mennesker rige i generation efter generation.

Helt fra de ældste tider i det antikke Grækenland, igennem næsten 3000 år var grækerne – for nu ikke at bevæge sig længere væk til andre kulturer – brilliante i fysik, matematik, filosofi, arkitektur, kunst, videnskab, politik, astronomi og andre sider af den menneskelige viden og bevidsthed.

Grækenland var et samfund med slaveri. Slaverne lavede det hårdeste arbejde på markerne og i byerne, mens oligarkiet hengav sig til at skrive og filosofere. Det var netop dem, der beskrev de første utopier.

Læg i dag godt mærke til vores velkendte, globaliserede planet, Jorden, hvor alt er så forfærdeligt dårligt fordelt.

Alt imens verden står foran store trusler og krigsfarer, hersker kaos i fordelingen af finansielle ressourcer og adgangen til den fælles produktion.

Befolkningstallet i verden er mellem 1800 og 2015 vokset fra et tusinde millioner til syv tusinde millioner. Spørgsmålet er, om eller hvordan en lignende vækst i befolkningstallet i de kommende 100 år kan løses; behovet for fødevarer, sundhed, vand og boliger…..

De lande, hvor sult og analfabetisme er gået ned, tager et opgør med markedets diktatur.

De alvorlige farer, som i dag truer menneskeheden må og skal vige for en ordning, der kan værne menneskeheden og den menneskelige værdighed. Og det krav kan intet land slippe fri for. Med denne holdning og ånd har jeg kæmpet og vil fortsætte med at kæmpe til mit sidste åndedrag."

Det er interessant og samtidigt forfærdende, at Fidel Castro og Oxfam i dag beretter om en verden, som er langt mere ulige, end da Fidel holdt sin tale i København; langt rigere, langt mere ulige og uden af antallet af mennesker i dybeste nød er gået markant ned.... De lande, hvor fattigdom, sult og analfabetisme faktisk er gået ned, er lande, som tager et opgør med nyliberalismen og markedets diktatur og er slået ind på en vej mod socialisme.