24 Feb 2025 20:24:56

KBH: Let skyet, 10 °C

FIR fordømmer terrorangrebet i Wien

Udtalelse

FIR fordømmer terrorangrebet i Wien

"Det er præcis i sådanne situationer, at demokratiske samfund må beskytte hvert enkelt individs frihed. Dette opnår man ikke ved at begrænse frihedsrettigheder."

Manifestation i Wien den 5. november, få dage efter terrorangrebet.
FOTO: Helmut Fohringer/AFP/Ritzau Scanpix

Det er med væmmelse og indignation, at FIR hører om terrorangrebet i Wien. Ifølge det østrigske indenrigsministerium skulle fanatiske muslimer være ansvarlige for denne handling. Men det er faktisk ligegyldigt, hvilken gruppe gerningsmænd der står bag dette angreb. Det er og bliver en foragtelig forbrydelse.

I vores lande har terrorisme, racisme, fremmedfjendsk-hed og intolerance ingen plads. Vi kæmper for dette sammen med alle civilsamfundets kræfter.

Gerningsmændenes koordinerede handlinger i Wien viser, at dette ikke var en spontan aktion, men derimod længe planlagt. Spørgsmålet opstår da, hvorvidt de såkaldte "fareskabere" har været i de hjemlige efterretningstjenesters lys længe, og hvorfor disse ikke reagerede i tide og hensigtsmæssigt.

Terroristiske handlinger som disse tjener aldrig til at gennemføre politiske ideer, men skaber en atmosfære af angst og vold, som det pågældende lands sikkerhedstjenester som regel reagerer på ved at begrænse alles demokratiske frihed.

Men det er præcis i sådanne situationer, at demokratiske samfund må beskytte hvert enkelt individs frihed. Dette opnår man ikke ved at begrænse frihedsrettigheder, men kun via et stærkt civilsamfund hvori social integration, tolerance og sociale muligheder åbnes for alle mennesker, der bor i landet.

Kvinderne og mændene i den antifascistiske modstand og anti-Hitlerkoalitionens soldater befriede ikke Europa for nazismens barbari i 1945 og forsøgte at trænge den fascistiske ideologi tilbage, blot for i dag at finde deres kampes landvindinger truet af nedbrydelsen af demokratiske rettigheder og friheder, af fremmedfjendskhed og tiltagende intolerance.

FIR og dens medlemsorganisationer fordømmer sådanne voldelige handlinger, udtrykker sin medfølelse med ofrene og deres pårørende og udtaler klart: I vores lande har terrorisme, racisme, fremmedfjendskhed og intolerance ingen plads. Vi kæmper for dette sammen med alle civilsamfundets kræfter.

Udtalelsen er oversat af Arbejderen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. nov. 2020 - 08:29   10. nov. 2020 - 14:41

Udtalelse

fra Fédération Internationale des Résistants (FIR) – Association Antifasciste
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).