Til arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne.

I anledning af Deres udtalelser til Dagbladet Arbejderen den 20. oktober føler jeg mig foranlediget til at kommentere et par af Deres udtalelser.

Arbejderen citerer HK's næstformand Mette Kindberg, som til hk.dk har sagt: "Fagforeningen kender overenskomsterne og skal derfor være med, når vilkårene for fleksjobbet aftales." Hertil siger De til Arbejderen: "Det vil jo ske automatisk, at tillidsrepræsentanten tager med, når der skal laves en aftale. Det ved jeg fra min tid på arbejdsmarkedet."

Deres erfaringer fra arbejdsmarkedet til trods så må jeg korrigere Dem på et par områder, som netop illustrerer hele reformens kompleksitet, idet den både omfatter arbejdsmarkeds- og socialretlige aspekter.

Det er korrekt, at vi på mange virksomheder har tillidsrepræsentanter, som kunne inddrages som repræsentant for lønmodtagere i fleksjobstillinger, men som De også ved fra Deres tid på arbejdsmarkedet, så gør det sig ikke gældende, 1) såfremt virksomheden ikke har indgået overenskomst og/eller 2) såfremt der på virksomheden ikke er det nødvendige antal organiserede i en given fagforening.

Dette er i strid med vores traditioner for, at alle er lige for loven. 

Dermed indfører vi en forskelsbehandling i selve loven og dermed en forskelsbehandling af handicappede og syge på baggrund af deres organiserede forhold til en fagbevægelse, samt en virksomheds eventuelle overenskomst. Dette er i strid med vores traditioner for, at alle er lige for loven, og dermed i strid med Menneskerettighedernes artikel 1.

Ydermere vil forskelsbehandlingen på grund af de nævnte arbejdsmarkedsmæssige krav om faglige medlemsskaber og overenskomster være i strid med en række danske ligestillingslove, herunder i strid med selve ånden i forskelsbehandlingsloven.

For så vidt angår det nødvendige tilhørsforhold til en bestemt fagforening, så er dette et brud på foreningsfriheden og indirekte helt urimeligt lægger op til, at virksomheder skal tvinges til at følge en bestemt overenskomst, såfremt en lønmodtager i fleksjob skal have en faglig repræsentant.

"Hvorfor kan det så ikke stå i lovforslaget?" bliver der spurgt. De svarer: "Det betyder ikke noget. Tillidsrepræsentanten vil tage det med, og jeg kan ikke forestille mig, at arbejdsgiveren vil sige nej."

Som nævnt i forrige afsnit, så kan man ikke medtage en tillidsrepræsentant, som ikke findes. Ydermere lægges der op til en subjektiv vurdering af, hvorvidt en given arbejdsgiver vil eller ikke vil acceptere en tillidsmands tilstedeværelse som faglig repræsentant for lønmodtagere i fleksjobstillinger. Emner af denne karakter bør omfattes af love og aftaler og ikke henlægges til den enkelte arbejdsgivers frivillige og personlige tolkning af nødvendigheden. Det er derfor, vi har overenskomster på arbejdsmarkedet.

"Men gør kritikken ikke indtryk på dig?" Svar: "Nu har jeg aldrig oplevet andet, end at Dennis Kristensen er kritisk overfor, hvad vi laver. Men selvfølgelig gør det indtryk. Nu sætter vi det i gang, og så må vi se, om det virker, og hvis ikke det virker, må vi ændre det."

De kan ikke ved at fremdrage Dennis Kristensen (FOA) gøre hans eventuelle kritik gældende for fagbevægelsens samlede rejste kritik af reformen og herunder "Løn og ansættelsesvilkår". Såfremt det skulle være gået ubemærket hen, så vil jeg gerne bidrage med et ganske omfangsrigt materiale til at belyse den meget store og brede kritik, som fagbevægelsen har rejst i såvel høringssvar som i den offentlige debat.

Der er plads til forbedring.

Slutteligt er jeg nødt til at pointere, at mennesker med handicap og sygdomme ikke er legoklodser, som man kan lovgive for og skalte og valte med efter forgodtbefindende. Det meget simplificerede syn, både på hvad der virker og ikke virker, samt Deres ønske om en hastig behandling ('nu sætter vi det i gang'), er et udtryk for, at loven skal hastes igennem uden hensyn til disse menneskers helbred og rettigheder - dermed et udtryk for demokratisk underskud.

Der er plads til forbedring Leif Lahn Jensen, i særdeleshed, når det kommer til menneskesynet på handicappede og syge, men også når det kommer til respekten for fagbevægelsens store arbejde. Jeg anbefaler:

* at man ikke indfører lovgivninger med bagudrettet virkning for derigennem at forhindre lønmodtagere i at generhverve deres indtægtsgrundlag og dermed indirekte krænker deres ejendomsret

* at man bibeholder en førtidspensions- og fleksjobordning, som ikke forringer lønmodtageres overenskomster, som resultat af lønmodtagerens handicap eller sygdom

* at reformen tages af bordet, og andre modeller undersøges, så processen og dermed en reform også afdækker konsekvenserne, så disse kan indgå i slutresultatet

* at processen også inkluderer aspekter for forebyggelse af nedslidning og arbejdsskader for derigennem at minimere behovet for og tilgangen til førtidspension og fleksjob, og

* at der afsættes den nødvendige tid til at implementere eventuelle nye arbejdsgange i forvaltningen, så opgaverne løses optimalt efter lovens vedtagelse.