Til LO's formand, Harald Børsting

Den danske fagbevægelse får støtte fra organiserede danskere på førtidspension og lønmodtagere ansat i fleksjobstillinger.  Det er den specielle danske solidaritetsfølelse, som gør, at man som medborger påtager sig sin naturlige andel af det fælles ansvar.

Med disse ord håber jeg at illustrere, at såvel førtidspensionister som fleksjobbere vil den danske fagbevægelse, vil solidariteten. 

Indsatsen udebliver

Desværre må store grupper af førtidspensionister se den fremlagte reform for førtidspension og fleksjob som en kæmpe udfordring, hvor deres fremstrakte hånd bliver overset. Den lovede indsats udebliver. 

Mette Frederiksen har bekendtgjort, at der ingen tidlig indsats bliver. Væk var alle de fine intentioner om at hjælpe de unge, de psykiske patienter og andre, som lever med udsigten til livslang isolering på offentlige overførselsindkomster.

Og desværre er det ikke bedre for de 70.000 lønmodtagere, som er visiteret til fleksjob. Over 15.000 er ledige. Listen af forringelser er næsten endeløs, og vil fylde for meget at nævne i dette brev.

Fleksjobbere og førtidspensionister,  som har kæmpet side om side med de ordinært ansatte og ledige for den danske arbejdsmarkedsmodel i deres kamp for løsninger på langtidsledigheden, beder nu LO om deres hjælp.

Det har vel aldrig været LO's intention at sidde en forringelse for de ringest stillede overhørig

Den danske fagbevægelse har i stort omfang været med til at udvikle og sikre ikke kun den danske arbejdsmarkedsmodel men også i væsentligt omfang den nordiske velfærdsmodel. Vores sociale sikkerhedsnet og selveste flexicurity-modellen risikerer så kraftige forringelser, at de mister deres værdi.

Disse hårdtilkæmpede værdier er under et regulært angreb, og ikke kun på grund af den internationale finansielle krise.

Kære Harald. Hvor er LO’s kritik af denne passage i loventeksten, som LO selv forkastede? Det har vel aldrig været LO's intention at sidde en forringelse for de ringest stillede overhørig, så de, der har det største behov, får de ringeste muligheder?

De lønmodtagere, som med alderen ser, at deres alderdom bliver forringet, fordi deres nuværende helbredstilstand også forværres, har udsigt  at blive dem med de dårligste pensionsopsparinger.

Det har vel aldrig været vores udtryk for solidaritet, at dem med det største behov for ekstra indkomst til medicin og behandling i deres alderdom, skal være dem, der mister mest af deres pensionsopsparinger?

Fagbevægelsens værdigrundlag

Vi behøver ikke være enige om alt. Der skal være plads til forskellige meninger. Men vi skal være solidariske på vores vigtigste områder og slås for de ting, som med rette er vores og er selve kernen af fagbevægelsens værdigrundlag.

Jeg har naturligvis forsøgt, at få CO-industri i tale, men de har høfligt men bestemt afslået at indgå i dialog. Heldigvis der er også i CO-industri kritiske røster.

Jeg vælger at citere formanden for Serviceforbundet, John Dybart: "Som lovforslaget er skruet sammen nu, er det min opfattelse, at vi i Serviceforbundet skal lade være med at lave aftaler. Vi skal ikke tage ansvar for en så voldsom forringelse af fleksjobbernes forhold. Og jeg håber, at andre forbund vil kunne se den samme problemstilling."

Den 13. december risikerer vi at den fremsatte lov bliver vedtaget, og så vil 70.000 lønmodtagere ikke længere kunne svare ja til "Er du OK?".

Kære Harald. Synes du det er OK, at vi – de solidariske og hårdarbejdende lønmodtagere får en så ringe behandling, bare fordi uheldet har ramt os med dårligt helbred og handicap?