Bukholm, 19. december 2020

I efteråret 2019 nedsatte regeringen det såkaldte Klimapartnerskab for landbrug og fødevarer med henblik på forslag til fremtidens danske fødevareproduktion.

Har vi en regering, der tjener folkets langsigtede interesser eller husdyrindustriens kortsigtede?

Partnerskabet havde stærk repræsentation af landbrugsindustriens aktører med CEO i Danish Crown, Jais Valeur, i spidsen.

Partnerskabet fremlagde i foråret sin rapport, som primært indeholdt forslag med fokus på ny teknologi – ikke nedsat animalsk produktion eller flere plantebaserede fødevarer.

Seks grønne organisationer med tilsammen flere hundredtusinder medlemmer har i skuffelse over Klimapartnerskabets rapport udarbejdet en alternativ plan for fremtidens bæredygtige landbrug.

Rapporten hedder "Fra foder til føde" og rummer en række forslag til tiltag, som ligger lige til højrebenet, som hurtigt vil have effekt på klima- og miljøregnskabet, og som er omkostningslette. Eksempelvis:

• Drivhusgasafgift således at animalske produkters klimabelastning afspejles i prisen. Afgiften lægges både på produktions- og forbrugsled, så importerede varer ikke bliver billigere end danske.

• Mindre afgifter på frugt og grønt.

• Omfordeling af støtteordninger til eksportfremme fra animalsk til planteproduktion. Internationale markedsundersøgelser viser, at plantebaserede fødevarer vil stige med tocifrede vækstrater over de kommende 10 år, i Vesteuropa med 35 procent.

Den evindelige indvending fra agroindustrien er, at såfremt vi nedsætter den animalske produktion i Danmark, stiger den blot i andre lande.

Imidlertid har De miljøøkonomiske Vismænd beregnet, at dette ikke vil være tilfældet. Der vil altid, uanset hvilket scenarie man forestiller sig, være en større eller mindre positiv effekt for klimaet ved en reduceret dansk produktion.

Holland har allerede "set lyset" og er påbegyndt reduktion af svineproduktionen. 

Globalt investeres store summer i forskning i alternativer til kød- og mælkeprodukter, og et stigende antal investorer betragter intensiv, animalsk produktion som risikabel investering.

Den internationale, uafhængige tænketank RethinkX forudser, at en stor del af den animalske produktion i 2035 er erstattet af plantebaserede produkter og laboratoriefremstillet kød. Den resterende husdyrbestand er økologisk eller fritgående.

Økonomisk er der utallige milliarder at spare på miljø- og sundhedsudgifter, når dyrefabrikkernes forurening af jord, luft og vand med diverse metaller, gasser, antibiotika, sprøjtegifte og hormoner elimineres.

Ligeledes dokumenterer forskning store milliardgevinster på det sundhedsøkonomiske område, når kosten er mere plantebaseret.

Vores nuværende regering fremstår som mildest talt fodslæbende i forhold til befolkningen, hvor hele 28 procent af danskere mellem 18 og 34 år har taget den plantebaserede kost til sig.

Den forrige socialdemokratisk ledede regering italesatte "det nødvendiges politik".

Vi har nu i den grad brug for en regering, der tør udleve "det nødvendiges politik" og tage opgøret med animalsk landbrugs uforholdsmæssigt magtfulde "business as usual"-fortalere.

Fordelene ved et landbrug, som dyrker føde fremfor foder, er indlysende. 

Såfremt der ikke gøres brug af nogle af de værktøjer, der nøgternt, sagligt og velunderbygget er fremlagt i rapporten "Fra foder til føde", må man stille sig selv spørgsmålet: Har vi en regering, der tjener folkets langsigtede interesser eller husdyrindustriens kortsigtede?