Skeptikerne stiller spørgsmålet: ”Kan lille Danmark klare sig alene uden for EU?” Spørgsmålet er forkert, vi er ikke alene!

Den sydeuropæiske gæld er kraftigt stigende i modsætning til de nordeuropæiske økonomier.

En udtræden fra verdens største og dyreste bureaukrati er særdeles fordelagtig!

Storbritannien, Norge, Schweiz, Liechtenstein, Færøerne, Grønland, Island og Danmark er Europas økonomiske vækstcentre. De nævnte lande har en samlet befolkning på 90 millioner. 

En dansk udtræden vil skabe et naturligt EF-lignende handelssamarbejde med Storbritanniens og helt uden EU’s diktatoriske krav om suverænitetsafgivende og tåbelige love.

Lande som Sverige og Finland vil hurtigt følge efter, i så fald taler vi om et nordeuropæisk marked på 107 millioner købedygtige mennesker med Nordeuropas rigeste købedygtige befolkninger.

Efter en overgang, hvor kommissærerne vil gøre alt for at sabotere de gensidigt fordelagtige forhandlinger og demokratiske rettigheder, som vi så det med Storbritannien, i deres angst for at miste deres fede kommissærjob til 25.615.800 om året. Eksempel: EU’s selvopfundne problem omkring Nordirland og Irlands grænse. Der er ingen problemer på grænsen mellem Norge og Sverige eller mellem Tyskland og Schweiz.

Til slut vil de multinationale selskaber tage over. Det er jo dem, der bestemmer alt i EU. De multinationale selskaber har ét formål, at tjene penge, noget de for alt i verden ønsker. De vil ikke miste deres handelsmuligheder i Nordeuropa.

Resultatet bliver i den sidste ende, som med Storbritannien, fri adgang til al handel i EU, helt uden told, fri handel til den øvrige verden uden at spørge i EU, fri for EU’s tåbelige love og fri for kontingentet til EU. For Storbritannien var det 100 milliarder om året, for Danmark 30 milliarder om året.

Et for os gigantisk problem er EU’s elendige og totalt fejlslagne økonomiske politik. Den Europæiske Centralbank, som er EU’s bank, har i årevis opkøbt store mængder af værdiløse statsobligationer fra de sydeuropæiske landes fallitboer, kun for at holde kursen på euroen kunstigt oppe.

Det er som med boligboblen, blot flere tusinde gange værre. Disse problemer er årsagen til EU’s ønske om en Bankunion så vi kommer til at hæfte, og Den Europæiske Centralbank kan derefter overtage styringen af renten på de danske boligejeres kreditforeningslån.

Kære venner, kære Danmark – kom væk, mens tid er, det kan kun gå galt!

Fra et frit nordeuropæisk marked kan vi stile mod de store markeder, som vi frit kan handle med uden EU’s utidige indblanding: Asien, USA, Rusland, Brasilien, Indien, Argentina, Kina, Afrika og, som Storbritannien har vist, også EU.

Kina tænker kun på profit; tilsyneladende virker de interesseret i flere af de nævnte lande, det er der nok gode grunde til.

Vi må heller ikke glemme, at en dansk udmeldelse vil givet små lande som Estland, Letland og Litauen, som har et nært samarbejder meget Sverige og Finland, lyst til at følge efter, i så fald vil vores EF-lignende marked være på 123 millioner.

Når EU-tilhængere snakker om EU, så lyder det som om, at samarbejde er uladsiggørligt uden EU. Storbritannien har bevist det modsatte. En udtræden fra verdens største og dyreste bureaukrati er særdeles fordelagtig!