I stilladsbranchen er fagforeningsvalget ikke frit. Vi har kollegerne imellem taget en demokratisk beslutning om, at vil man bygge stilladser i Aarhus, ja så er man organiseret i 3F og Aarhus Stilladsarbejderklub.
Med den individualisering og opsplitning, man ser på arbejdsmarkedet i dag, bliver vores stærke faglige organisering vigtigere end nogensinde.
Baggrunden er, at skal vi fastholde de arbejdsvilkår, vi har – og være en troværdig med- og modspiller for vores arbejdsgivere – så kræver det, at alle er organiseret hos det fagforbund, der har vores overenskomst, og i den klub, som er rammen om vores fællesskab.
Med den individualisering og opsplitning, man ser på arbejdsmarkedet i dag, bliver vores stærke faglige organisering vigtigere end nogensinde.
I stilladsbranchen holder vi derfor fast i vores fælles beslutning om, at alle er medlemmer af den samme fagforening. Det kommer hverken lovgivning, Liberal Alliance – eller for den sags skyld 3F – til at lave om på!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278