11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Frygt og fanatisme skaber fremmedhad

Frygt og fanatisme skaber fremmedhad

Mange var samlet til den store demonstration den 19. januar arrangeret af "Aarhus for Mangfoldighed" som modsvar til Pegida.dk-demonstrationen.

Flere steder i landet var der arrangeret moddemonstrationer "for mangfoldighed" som reaktion på Pegidas racistiske og fremmedfjendske fremmarch.
FOTO: PN
1 af 1

Vi er ikke bange for folk der er anderledes. Vi lader os ikke skræmme af sindssyge fundamentalister eller ubegavede nazister og racister.

Frygten breder sig i samfundet, og det er de usunde og usympatiske kræfter, der profiterer af frygten.

Desværre bidrager politikere og presse til at frygten breder sig. Det giver rum til udskud som Pegida. Derfor er det nødvendigt, at vi protesterer dag.

Der er god grund til at fordømme terrorangrebet på Charli Hebdo. Terrorangrebet var en forbrydelse. De dræbte var uskyldige ofre. Terroristerne har helt og fuldt skylden. Der er ingen undskyldende omstændigheder.

Frygten bliver udnyttet af fremmedfjendske kredse  til at skabe yderligere fremmedhad. 

Så langt er alle enige, men hvis man lader det blive ved det, bliver vi efterladt passivt ventende på den næste terrorhandling. Politikerne turde ved partilederrunden i TV ikke gå videre. De var bange, og turde ikke analysere årsagen til terroren.

Angsten for terroristerne

Politikerne var ikke bange for terroristerne. De var bange for at tabe vælgere til Dansk folkeparti. Med den manglende diskussion om årsager svigter både politikere op presse. De skaber plads til, at frygten kan brede sig. Den frygt som terroristerne ønsker.

Frygten bliver udnyttet af fremmedfjendske kredse fra Dansk Folkeparti til Pegida til at skabe yderligere fremmedhad. Og fanatismen trives, i udlandet og i Danmark. Vi skal afvise den og bekæmpe den.

Vi har på den ene side fanatiske islamister, der mener sig berettiget til at slå ihjel for deres sag, og begrunder det religiøst. På den anden side nazi-inficerede racister, der mener, at mennesker med en anden race eller religion er mindreværdige og ikke skal være her.

De to tilsyneladende modpoler er i virkeligheden ret ens. De er nærmest en slags allierede. De er hinandens forudsætninger, og de lever af nød og håbløshed samt af den frygt og de fjendebilleder, som de i fællesskab skaber.

Vi må stoppe denne galskab. I stedet for at bidrage til frygt og bane vej for stramninger og overvågning bør politikere og presse overveje, om der er noget vi kan gøre anderledes for at mindske både frygt og fanatisme.

Ja til velfærd - nej til krigsplitik

"Aarhus mod Krig og Terror" har længe peget på, at Danmark med sin krigspolitik har bidraget til at skabe kaos og udbredt håbløshed og desperation i lande som Afghanistan, Irak, Somalia, Libyen og Syrien.

Det har skabt basis for at hverve terrorister, og det har gjort Danmark til et terrormål.

Vi har ligeledes peget på at fremmedfjendsk politik i Danmark skaber udstødelse og håbløshed, som giver basis for at hverve terrorister i Danmark.

Tilsvarende bidrager arbejdsløshed og sociale nedskæringer til frygt for udstødning og fattigdom, og det giver grobund for ekstremister som Pegida.

Afvis fanatismen ved at behandle dine medmennesker ordentligt - i Danmark og i udlandet.

At analysere og at forstå årsagerne til fanatisme er ikke det samme som at undskylde eller acceptere terror og racisme.

Vi opfordrer politikerne til at stoppe krigspolitik og fremmedhad. Brug millionerne til velfærd i stedet for på krig og nye jagerfly. Det er en konstruktiv reaktion på terroren, og det kan gavne Danmarks sikkerhed.

Jeres deltagelse i dag er en konstruktiv reaktion på Pegidas forsøg på at udnytte frygten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. feb. 2015 - 09:04   03. feb. 2015 - 09:10

Tale

af Carsten Andersen, Aarhus mod Krig og Terror