Tag magten tilbage!
Da briterne i juni 2016 valgte at melde sig ud af EU, gik EU i chok. EU stillede sig spørgsmålene: ”Hvad kan EU gøre?” Skal EU lytte mere til befolkningerne, skal EU blande sig i mindre, skal EU sætte farten ned?
Svaret blev, nej, nej og atter nej.
EU vil tværtimod sætte mere turbo på udviklingen – EU vil have militær, blande sig meget mere og have en Bankunion, en EU-stat, præsident og så videre.
Den udvikling ønsker Folkebevægelsen mod EU ikke.
For Folkebevægelsen mod EU har EU-modstanden aldrig været et spørgsmål om partipolitik og social status. Det har altid været et spørgsmål om, hvem der skal bestemme i Danmark, befolkningen og Folketinget eller EU og dets bureaukrati?
Brexit har sat fokus på muligheden for at komme ud af EU. Derfor vil Folkebevægelsen mod EU sætte endnu flere kræfter ind på at samle alle, der ønsker, at beslutningerne i Danmark træffes i Danmark af den danske befolkning og Folketinget.
Vi vil i nærmeste fremtid kontakte partier, organisationer og enkeltpersoner for at invitere til debat om, hvordan vi kan samle og styrke arbejdet for dansk selvbestemmelse.
Tag magten tilbage – For et Daxit.
Vedtaget på Folkebevægelsen mod EU-Esbjergs generalforsamling den 9. februar 2018
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278