Mens de fleste lande under coronakrisen forsøger at redde egne befolkninger, er situation særligt truende i mange fattige såkaldt tredjeverdenslande. Det er på tide at vise solidaritet internationalt og ikke kun fokusere snævert på national sundhed.
Trods coronakrisen fortsætter Israel sin chikane imod det palæstinensiske folk.
Sidste weekend blev de første tilfælde af COVID-19 fundet i det belejrede Gaza, mens der på den besatte Vestbred var over 60 tilfælde. Trods coronakrisen fortsætter Israel sin chikane imod det palæstinensiske folk.
Ifølge den israelske menneskeretsorganisation B’Tselem fjernede israelsk militær den 26. marts udstyr til telte og nødhospitaler beregnet til coronaindsatsen i den nordlige del af Vestbredden. Ligesom israelsk militær har foretaget flere bombninger i Gaza den sidste uge.
Det er alene besættelsesmagten Israels ansvar, at Gaza er så dårligt forberedt til at takle coronapandemien. Efter 13 års belejring og adskillige israelske massakrer med bombninger af hospitaler, skoler og infrastruktur er Gazas sundhedssystem helt i bund.
Her er kun 2.800 hospitalssenge og 60 respiratorer til godt 2 millioner mennesker. Ud over katastrofal mangel på medicinsk udstyr er der mangel på rent vand, el og kølefaciliteter.
I Israel er mindst 3000 personer smittede, heraf nogle fangevogtere som er i kontakt med palæstinensiske fanger. Der er mange børn i israelske fængsler. Løslad alle børnefanger øjeblikkeligt – og løslad alle palæstinensiske fanger i besættelsesfængslerne.
Hvis ikke palæstinenserne i Gaza skal udsættes for en sand coronakatastrofe, haster det med at lægge pres på staten Israel og få sendt gigantiske medicinske leverancer til det belejrede Gaza.
Stop belejringen af Gaza – NU!
Løslad alle palæstinensiske fanger i israelske fængsler!
Boykot Israel – frit Palæstina.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278