Kære medlem af Østjysk Boligs/Brabrand Boligforenings repræsentantskab.

På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 29. maj 2019 / 27. maj 2019 skal du være med til at bestemme, om 1000 betalelige, velfungerende almene hjem i Aarhus skal rives ned og over 3000 mennesker tvangsflyttes. Du skal stemme JA eller NEJ til de såkaldte ”Udviklingsplaner” for henholdsvis Bispehaven og Gellerup/Toveshøj.

Ansvaret for de udemokratiske planer er det politiske flertal i Folketing og byråd. Men planerne kan de ikke gennemføre uden jeres stemme.

I Almen Modstand mener vi, at planerne er et voldsomt overgreb* på almene boliger som sådan og på de mennesker, der bor i de berørte almene boliger. Vi kæmper for at stoppe overgrebene og for at bevare almene boliger.

Vi ved, I stilles overfor store dilemmaer. Vi ved, det er uklart og svært gennemskueligt, hvad du kommer til at tage ansvar for ved henholdsvis et JA eller et NEJ. Vi ved, det berører jer dybt, og har den største respekt for den umage, I gør jer med opgaven, I er pålagt: At stemme JA eller NEJ.

Ansvaret for de udemokratiske planer er det politiske flertal i Folketing og byråd. Men planerne kan de ikke gennemføre uden jeres stemme.

Så hvad skal du som ansvarlig og samvittighedsfuld beboerdemokrat vælge ud fra?

Vi synes, det er fair at stemme ud fra hjertet. Vi ved, det banker for de almene boliger og for de almene beboere.

Stemmer du JA, stemmer du for nedrivning af 1000 betalelige, fungerende hjem og tvangsflytning af flere tusinde børn og voksne.

Et NEJ er din mulighed for modstand. Et NEJ er solidarisk støtte til de ramte beboere. Med et NEJ viser du de ramte, at deres boligorganisation står på deres side. Med et NEJ viser du politikerne og befolkningen, at politikernes nedrivningsvanvid ikke er jeres plan.

Hvorfor trusler i stedet for argumenter?

Trusler bliver brugt for at få planen vedtaget. Kommunen kan ikke gennemføre planen uden boligselskabernes medvirken og samarbejde.

Sandheden er, at I som boligorganisation med et JA påtager jer/pålægges den fulde genhusningsopgave. Tilmed skal Landsbyggefonden – det vil sige jer selv – hvis I siger JA, betale udgifterne ved nedrivningerne.

Hvis I siger NEJ, kan kommunen vælge at gennemføre planen alligevel, men så skal kommunen selv betale udgifterne og sørge for genhusning. Mon byrådet har pengene til det? Næppe. Kommunen er derfor afhængig af boligorganisationernes og af jeres ja for at kunne fuldføre planen omkostningsfri for kommunen.

Hele vejen igennem er der brugt trusler i stedet for argumenter. Kommunen siger, at hvis I ikke makker ret og gennemfører planen, så kommer ministeren og gør det, og han/hun river mange flere boliger ned, end kommunen vil. Men:

Det kan ministeren ikke!  Det kan ministeren ikke! Det kan ministeren ikke!

Hvad sker der, hvis repræsentantskabet siger nej til den såkaldte udviklingsplan?

Faktum er, at hvis en af parterne i aftalen om udviklingsplanen (Aarhus Byråd (15.5./28.5.), Ø.B. (29.5.) eller BBB (27.5.) ikke godkender planen, så vil den fremlagte udviklingsplan bortfalde.

Det sandsynlige scenarie er derefter, at Aarhus Kommune beder ministeriet om en forlænget frist til at komme med en ny plan.

Kommunen vil efterfølgende på ny indgå i forhandlinger med ØB og BBB og forsøge at nå til enighed om den nye plan. Fordi det ellers kan komme til at koste kommunen mange penge.

Forhandlingerne kan medføre nogle ændringer i og forbedringer af udviklingsplanen. For eksempel færre nedrivninger, flere penge til renoveringer, bedre genhusningsplaner. Det er i kommunens interesse at blive enig med boligorganisationerne af økonomiske grunde, men også fordi de færreste politikere vil ønske at sætte ind med tvang og ekspropriation, som er næste scenarie, hvis planen forkastes igen. Politikere vil gerne bevare magten og vælges igen ved næste valg. Mon midler som tvang og ekspropriation er vejen til genvalg? Nej vel.

Så truslerne er tomme.

Hvis det ikke lykkes kommunen at blive enig med jer i anden omgang, kan ministeren pålægge kommune og boligorganisationer at udarbejde en såkaldt ”afviklingsplan”, hvor kun 25 procent almene familieboliger bliver tilbage i Bispehaven, Gellerup og Toveshøj. Ministeren skal ikke udarbejde en afviklingsplan, som det ofte påstås. Han kan. Vælger ministeren et påbud om en ”afviklingsplan”, får I så igen mulighed for at stemme nej til den. Gør I det, kan den kun gennemføres ved statsovertagelse gennem ekspropriation.

Der er i virkeligheden ikke taget højde for et NEJ fra boligorganisationerne i lovgivningen. Loven bygger i sine forudsætninger på, at I bøjer nakken og falder til patten. Ministeren kan ikke afvikle almene boligområder/”nedbringe antallet af almene familieboliger til 25 procent” uden medvirken af enten en enig kommune og boligorganisation eller et flertal i Folketinget.

Der skal vedtages en lov om ekspropriation for hvert boligområde, hvis ministeren vælger den vej. Vedtagelse af lov om ekspropriation af jeres boliger forudsætter, ifølge grundloven, at nedrivninger tjener ”almenvellet”. Hvilket er tvivlsomt rent juridisk. Men skulle det lykkes staten at overtage jeres ejendom ved ekspropriation, vil det under alle omstændigheder udløse erstatning til boligorganisationerne. En bekostelig affære for statskassen. Har folketingsflertallet mon råd til det?

Endelig vil et NEJ fra boligorganisationernes repræsentantskaber stille beboere, der agter at gå til domstolene, stærkere og styrke hele kampen mod nedrivninger og støtte kampen for bevaring af vore almene boliger.

Ved at stemme imod den såkaldte udviklingsplan viser I, at I ikke vil være med til tvangsforflytninger og til at tilsidesætte beboerdemokratiet. Repræsentantskabet sender et klart signal om, at I ikke lægger jer fladt ned for trusler.

*Hvordan overgreb?

Udviklingsplanen for Bispehaven/Gellerup-Toveshøj er overgreb på beboerne, også 

• Beboerdemokratiet i Bispehaven/Gellerup-Toveshøj er sat ud af spil. Bispehavens/Gellerup-Toveshøjs borgere har ingen indflydelse haft på planerne, som kommer til at få store konsekvenser for deres 

• ”Ghetto”-lovgivningen er et direkte angreb på den almene sektor, som rammer os 

• 1000 velfungerende boliger bliver revet ned. Det er et enormt spild af samfundets ressourcer. Det sker på et boligmarked, hvor det allerede er svært at finde billige, gode almene boliger. Ventelisterne er lange. Og selvom der bliver bygget nyt, vil huslejen i nybyggeri være højere, og de boliger, borgmesteren lover at bygge som erstatning, er alle mindre boliger end de, der rives 

• De unødvendige nedrivninger vil medføre et stort CO2-misbrug, hvad der er direkte imod FN’s 

• Størstedelen af finansieringen til nedrivningen i den fremlagte udviklingsplan kommer fra Landsbyggefonden, som er finansieret af lejerne selv. Milliarder af kroner, som skulle bruges til renovering af mange trængende boligafdelinger, bliver i stedet brugt på at gennemføre ”ghetto”-planen, hvis boligorganisationerne siger ja. Det vil på sigt betyde, at der i hele den almene boligsektor vil være afdelinger, der kommer til at forfalde, fordi milliarderne reserveres ”ghetto”-

• Vi finder planen diskriminerende mod bestemte befolkningsgrupper. Folk skal have lige rettigheder uanset, hvor man bor 

Vi håber, at du vil støtte beboerne, de almene boliger og kampen mod overgrebene ved at stemme imod den 29./27. maj 

Dit NEJ vil give håb om en anden vej.