04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Giv os en overenskomst, som alle kan stemme ja til

Læserbrev

Giv os en overenskomst, som alle kan stemme ja til

Gule veste gav fredag tænkepause til trafikken i Høje Taastrup.

Gule veste gav tænkepause til trafikken i Høje Taastrup: Ansatte fra flere forskellige virksomheder blokerede fredag trafikken i krydset ved Ikea i Høje Taastrup med bannere og gule trafikveste. Vi gjorde det for at gøre opmærksom på overenskomstforhandlingerne, som er en af de få muligheder vi har for at påvirke udviklingen.

Kampen mod social dumping vedrører alle

Nogle af os kommer fra virksomheder med okay løn- og arbejdsforhold. Vi aktionerer ikke mod dem! Vi protesterer mod de arbejdsgivere, der bruger en lav mindsteløn til unfair konkurrence, for eksempel i byggeriet. Hvis ikke vi står sammen, kan det brede sig til andre fagområder.

Vi er trætte af, at OK-forhandlingerne kun giver os smuler, der ikke løser problemerne med social dumping. Mindstelønnen skal langt højere op, og der skal indføres kædeansvar i byggeriet.

Kontrol med arbejdstid – vi vil have råderet over vores fritid

I mange år har arbejdsgiverne fået større og større magt over vore arbejdstid. Skiftehold, weekendarbejde og lange vagter florerer. Det gælder også funktionsløn uden øvre arbejdstid. Med kort varsel kan arbejdsgiveren ændre på vagtplaner.

Industriforliget sikrer os ikke styr på, hvornår og hvor mange timer vi skal arbejde.

Fra trykkeri til byggeri: Samme kamp

Vi er trætte af millionbonus til erhvervslivets topledere, af skattesnyd og hvidvask. Vi er trætte af den gradvise nedbrydning af vores velfærdssamfund!

De offentlige fagforeninger viste, at de kunne stå sammen og sikre, at der ikke var nogen faggrupper, som blev ladt i stikken. Vi i det private må og skal gøre det samme: Giv os en overenskomst, som alle kan stemme ja til.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2020 - 16:01   17. feb. 2020 - 16:04

Læserbrev

af ansatte på virksomheder
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).