Tre og en halv time med Gagarin-web-konference arrangeret af Det russiske Hus i København i anledning af 60-årsdagen for Gagarins rejse som første menneske i rummet. Moderator professor og direktør Artem Markarjan med støtte fra koordinator ph.d. assoc. prof. Irina Bjørnø, der stod for den omfattende forudgående og løbende kommunikation, og som det lykkedes at sende et stort Zoom-rumskib i æteren.

Med disse ord vil jeg ønske dig en rigtig god rejse i rummet. Nu er du klædt på.

Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, åbnede konferencen og understregede, at der stadig er brug for danske astronauter og opfindere. Rummet er blevet en seriøs, videnskabelig tumleplads for mennesker med innovative tanker. En dansk opfindelse gør det muligt at genanvende 99 procent af vandet i den internationale rumstation.

Dimitrij Coskutov fortalte om Ruslands planer for rumturisme. Det er ikke kun et spørgsmål om kraftige raketter til opsendelse; turisterne skal også ned igen. Dimitrij viste modeller af helt nye genbrugsraketter med sikkerhedsudstyr og nødudgange. Russerne planlægger en landingsbane på Månens sydpol. Rusland har aktuelt 94 aktive satellitter i rummet.

Lari Cujko omtalte Jorden som et kæmpestort velorganiseret rumskib på vej i rummet. Inden længe bliver rumskibene også større. Bemanding af Mars vil kræve meget store enheder.

Frederic Marin fra Frankrig gav et historisk overblik over rejser i rummet fra Gagarin og frem til i dag. Det forventes, at Månen og Mars vil blive hjemsted for permanente bosættelser. Kineserne landede på Månens bagside den 3. januar 2019; og gennemfører aktuelt forsøg med fremstilling af nærende planter.

Det er allerede lykkedes at lande på kometer og asteroider med Rosettamissionen. Vi er nysgerrige, og det er gavnligt. I yderste konsekvens drejer vores anstrengelser sig om overlevelse. Er vi alene i rummet? Videnskaben har nu opdaget 4709 exoplaneter med muligheder for liv.

Vi skal blive meget dygtigere til at rejse i rummet. Tit opdager vi noget stort, vi ikke kan besøge på grund af manglende raketkraft. Vi skal jo både frem og tilbage. Vi skal også tænke på, at de meget lange rejser kan strække sig over mere end 100 år; det betyder, at nogle af os skal vænne os til at sove længe. Hvordan klarer vi den opgave? Det kan tænkes, at forskningen vil kræve, at nogle rejsende bliver i rummet i mere end én generation.

Der tales om et fremtidsrumskib mere end en kilometer langt. Rumskibet må nødvendigvis rumme områder til landbrug, gartneri, hospitaler med videre. Der regnes på, at et sådant projekt vil omfatte anvendelsen af 10 i 15. tons metal, og prisen vil nærme sig 10 i 16. Euro. Måske vil vi kunne opleve sådan et galaktisk rejsemiddel allerede om 100 år.

Jan Thoemel fra Luxemburg arbejder til dagligt med uddannelse af de kommende rumarbejdere. Et job på vej er interdisciplinær rummester. Er det noget for dig? Med denne stillingsbetegnelse skal du være godt inde i love angående arbejdet i rummet, du skal være entreprenant, sund og have næse for økonomi med videre.

Rummesteren skal også stå for byggeri i universet. Husene på Mars skal eksempelvis forsynes med vand, el og afløb. Der skal være plads til rekreation, gartneri og landbrug, lægehuse og meget mere. Du skal være kreativ og innovativ og huske: Det er et job for livet – hele livet; no point of return.

Professor John Leif Jørgensen fra DTU er en fantastisk opfinder og iværksætter. 100 satellitter anvender i dag instrumenter, som han har været med til at fremstille.

Det koster enorme mængder af energi at forlade Jordens gravitation. Netop denne øvelse fortærer det meste af løfterakettens brændstofbeholdning. John Leif Jørgensen gennemgik de i dag kendte og mest anvendte løfteraketter i lyset af en snak om, hvordan vi kan nedbringe de samlede omkostninger. Genanvendelse er et muligt svar; men hånden på hjertet er det for eksempel mindre end 5 procent af motorerne, der kan bruges igen, og knap 10 procent af hele raketten.

ION-motoren kan være en bæredygtig løsning: En ion-motor er en motor til rumfart, som accelererer ioner ud af motoren via et elektrostatisk felt. Ionerne kan for eksempel være ioner af grundstoffet xenon. Dette kan i dag gøres mere effektivt end med traditionelle brændstofraketmotorer.

En anden udfordring er, hvordan får vi computerne til at fungere mere selvstændigt? I dag styres de fra Jorden. Det giver en typisk forsinkelse på 7 minutter til Mars. Der er brug for så at sige autonome computere.

John Leif Jørgensen har været med til at skabe kameraet på marsfartøjet. Det er det bedste kamera til dato. Der er cirka 120 graders frost på planeten lige nu; det stiller store krav til udstyret.

A. Van Ombergen fra ESA studerer gravitation, stråling og isolation. Kommende rumarbejdere skal gennemgå et forsøg med 60 dage i sengen. De skal udsættes for kunstig tyngdekraft, vægtløshed. Målet er at kortlægge isolationens fysiologiske og psykiske følger.

Emil Arenholt Mosekjær, journalist på Politiken, er glad for at få indsigt i den russiske indsats på rumfartsområdet. Emil taler ikke russisk, derfor er han mere inde i den amerikanske vinkel på arbejdet i verdensrummet.

Konferencen har været med til at erstatte myter og overtro med videnskab og indsigt. Kosmos er magisk og fascinerende – og hvorfor rejser vi ud i himmelrummet? Det er ganske enkelt vigtigt for vores civilisation at overleve. Statistikker peger på, vi kan blive ramt af en meteor. Det er sket før med alvorlige følger. Nu har vi en mulighed for at forebygge gennem fælles indsats.

Vi er nødt til at kigge ud i altet, selvom vi har rigeligt med udfordringer her på Jorden. Vi udfører blot et grundlæggende arbejde, som kommende generationer vil bygge videre på. Det store spørgsmål drejer sig om, hvorvidt vi er alene – eller ikke alene – i kosmos.

Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Instituttet arbejder med udfordringer omkring astrofysikken og peger på, at der er uanede muligheder for liv i rummet. Mere end 1500 planeter indenfor en rækkevidde af 100 lysår giver mulighed for forskellige former for liv. Vi leder efter exoplaneter hver dag. Indenfor de næste ti år vil vi være repræsenteret et eller andet sted derude. Det er svært at tage til Mars; men det er ulejligheden værd. Det kræver dog, at vi kan producere meget store mængder ilt lokalt.

Ole Hartnack fra Terma orienterede om den industrielle udvikling af rumforskningen. Terma har deltaget i 75 rumrejser. Vi fik et grundigt indblik i ”blue jet”. Det er gigantiske lyn i den ydre atmosfære. Udforskningen af disse fænomener kan formodentlig være med til at fortælle os om klimatiske forandringer på Jorden. Det kræver meget fintfølende, standhaftige og modstandsdygtige instrumenter. Terma producerer sådanne værktøjer. Terma indgår i et omfattende internationalt samarbejde i Asim-projektet.

Asim undersøger udladninger fra lyn i rummet. Asim består af repræsentanter fra ESA, Terma, DTU, OBH/Italien, Airbus, Bergens Universitet, Valencias Universitet, Warszawas Universitet, NASA, Boeing, Falcon Line Support og B. USOC/Belgien.

Andrei Vedernikov fra Université Libre De Bruxelles viste os, hvordan kometer og asteroider opstår. Det er teoretisk muligt i dag at skabe en planet kunstigt i et laboratorium. Når vi undersøger forhold i kosmos, skal vi være forberedt på at møde usædvanlige resultater.

Med disse ord vil jeg ønske dig en rigtig god rejse i rummet. Nu er du klædt på.