09 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Grønland er ikke til salg – men til samarbejde

Læserbrev

Grønland er ikke til salg – men til samarbejde

Der er ingen tvivl om, at USA tænker Grønland ind i deres militære stormagtsspil. Men også Rusland og Kina har appetit på Grønland og Arktis, skriver Christian Juhl.

Grønland er ikke til salg – men til samarbejde. Det var grønlændernes svar på Trumps ønske om at købe Grønland sidste år. Men Trump giver ikke op.

Desuden må vi finde en løsning på grønlændernes økonomiske udfordringer.

USAs kontroversielle, men forudsigelige, tilbud vil sandsynligvis blive modtaget af grønlænderne med en gentagelse af svaret fra efteråret: Vi er ikke til salg – vi er til samarbejde.

Trump har opdaget mulighederne i Arktis og leder febrilsk efter at placere sig centralt i blandt andet Grønland. USA har i årtier levet højt på at have adgang til at anlægge militærbaser, ikke mindst radarstationen i Pittuffik/Thule, uden at betale en krone for det. Og der er ingen tvivl om, at USA tænker Grønland ind i deres militære stormagtsspil. Men også Rusland og Kina har appetit på Grønland og Arktis.

I stedet for blot at være forarget og råbe højt, bør vi sætter os sammen med grønlænderne (og færingerne) for at sikre, at Ilulissat-erklæringen om samarbejde, lavspænding og klimahensyn i Arktis fastholdes. Desuden må vi finde en løsning på grønlændernes økonomiske udfordringer, der er ganske reelle, og som gør USA's penge interessante.

Så kan amerikanerne i mellemtiden rydde op på deres 30 gamle militærbaser i Grønland, især den mest forurenede Camp Century, hvor mange tusinder tønder med radioaktiv affald er gravet ned i isen. Og de kan sikre muligheden for, at grønlænderne igen får de civile arbejdspladser og lærepladserne på Thulebasen. Endelig kunne de sikre, at skibs- og flytransporten til og fra basen gives tilbage til grønlandske selskaber.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. maj. 2020 - 13:16   11. maj. 2020 - 13:37

Læserbrev

af Christian Juhl, Enhedslisten
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).