Ifølge tidligere integrationsminister Inger Støjberg er det vigtigt at give hånd ved erhvervelse af dansk statsborgerskab, og et flertal af Folketinget har vedtaget loven om påtvungen håndtryk ved den efterfølgende ceremoni, der bekræfter, at personen nu er dansk statsborger, kender til dansk lov og kultur samt retter sig efter dansk lovgivning.
Dobbelt statsborgerskab bør afskaffes, kun statsborgerskab i et land er seriøst.
De selvsamme personer behøver ikke at give afkald på deres statsborgerskab i det land, de kommer fra, de skal ikke give afkald på den kultur og de retningslinjer, der gælder i det land, de oprindeligt er statsborgere i.
Det er ikke seriøst og kan ikke tages alvorligt at kræve, at nye danske statsborgere skal give håndtryk og underskrive en erklæring, der eventuelt modsiger det statsborgerskab, de har fra et fremmed land, som de får lov til at beholde og derfor nu har statsborgerskab i to lande samtidig.
Dobbelt statsborgerskab bør afskaffes, kun statsborgerskab i et land er seriøst, og det pligtige håndtryk bør afskaffes, det er ikke en del af dansk kultur og er kun med til at øge udbredelsen af smittefarlige sygdomme.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278