11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hæv mindstelønnen – nu!

Læserbrev

Hæv mindstelønnen – nu!

Vores krav var at få hævet mindstelønnen, det mener vi stadig vil være realistisk – også inden for rammen af industriforliget, påpeger bygningsmaler Karin Basse Ladegaard.

2,50 kroner i timen. Ekstra. Hvert år. De næste tre år. Er det godt?

Det er i hvert fald ikke godt nok, når man husker på, at et helt centralt krav op til forhandlingerne om en ny overenskomst var at få hævet mindstelønnen væsentligt i byggefagene. Dels fordi der desværre stadig er en hel del ansatte, der ligger lige omkring mindstelønnen, dels fordi det er den måde, social dumping skal bekæmpes på.

Vi ville have brugt 1 procent af fritvalgskontoen til netop dette og sikre vores lavest betalte og udenlandske kollegaer i byggeriet.

Når vi nu endelig har fået vedtaget i Folketinget, at medarbejdere på arbejdspladser i Danmark skal have løn efter dansk overenskomst, så kan det jo ikke nytte, at den allermindste løn, en arbejdsgiver kan slippe afsted med at betale, fortsat skal være ganske minimal.

Vores krav var at få hævet mindstelønnen, det mener vi stadig vil være realistisk – også inden for rammen af industriforliget.

Det er blevet til 7,50 kroner i timen over de næste tre år. Det holder ikke. Selvfølgelig stemmer vi nej!

Men vi skal også have vores venner i industrien med, derfor denne appel:

Hjælp os med at stemme nej til OK20! Hjælp os med at redde den danske bygningsarbejder!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. mar. 2020 - 13:03   27. mar. 2020 - 13:15

Læserbrev

af Karin Basse Ladegaard, bygningsmaler, Silkeborg
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).