25 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Højskolesangbogens anden bølge

Kommentar

Højskolesangbogens anden bølge

En kort kommentar fra John Poulsen om trusler og hadefulde mails mod medlemmer af sangbogens redaktion.

Vi har tidligere her i Arbejderen kommenteret diskussionen om Ramadansangen i Højskolesangbogen, og nu er debatten blevet ramt af den anden bølge.

Vi kan frygte, at der kommer en tredje bølge, når DF’erne opdager, at der i bogen er en sang, der opfordrer til revolution og et opgør med gud, kejsere og konger …

I dagbladet Information har man for nyligt kunnet læse, at to medlemmer af sangbogens redaktion, forfatteren Dy Plambeck og radioværten Mathias Hammer, har fået tilsendt trusler og hadefulde mail.

De bliver betegnet som landsforrædere, rotteyngel, islamister og terrorister. Mathias Hammer har fået et tilbud om at blive omskåret, uden bedøvelse, men han har ikke taget endelig stilling til, om han vil tage imod det. Han har også fået en trussel, hvor der står ”Du fortjener, at der er nogen der kommer efter dig”. Mathias Hammer har modtaget over 40 mails, mens Dy Plambeck hurtigt holdt op med at åbne dem.

Vi kan frygte, at der kommer en tredje bølge, når DF’erne opdager, at der i bogen er en sang, der opfordrer til revolution og et opgør med gud, kejsere og konger, nemlig ”Internationale”, og en anden der hylder den røde fane og ikke DF’ernes elskede Dannebrog.

For at undgå et søgsmål skal vi undlade at påstå, at bagmændene for de hadske mails er blevet inspireret af blandt andre Pia Kjærsgaards, Morten Messerschmidts, Alex Arendtsens og Asger Aamunds udtalelser, men det føles sådan.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jan. 2021 - 12:04   28. jan. 2021 - 12:07

Kommentar

af John Poulsen, København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).