Det må forstås på Enhedslisten, at det ikke er et mål længere at arbejde for, at Danmark skal melde sig ud af EU, men at den derimod ændres indefra.
Det er svært at se Enhedslistens holdning som andet end, at Enhedslisten har skiftet holdning til EU.
Det er lidt besynderligt at tro, at man kan ændre en union, hvis formål er at tilgodese kapitalens og ikke borgernes interesser.
Hvis man historisk set ser på Enhedslisten og andre venstrefløjspartiers mulighed for at ændre den ultra-liberalistiske økonomiske politik, der har været og er med til at undergrave vores velfærdssamfund, så ser det ikke særlig optimistisk ud – tværtimod.
Under den lyseblå regering (2011-15) med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag blev der – blandt andet efter indstilling fra EU – foretaget en række markante bebyrdende forringelser på det sociale område.
Det har bidraget til øget ulighed.
Ifølge DR's hjemmeside er Enhedslisten for, at der bliver indført en flyafgift af hensyn til klimaet. (Der er intet til hinder for, at en sådan afgift kunne indføres nationalt).
Det siges, at skatter og afgifter er et nationalt anliggende i EU, men det skal modificeres en hel del, idet de fire grundlæggende bevægelsesfriheder i EU kan regulere vores skattelovgivning – som det også gør på mange andre regulerede livsområder.
Det er svært at se Enhedslistens holdning som andet end, at Enhedslisten har skiftet holdning til EU.
Det vil sige, hvor kapitalen prioriteres højt, samtidig med at velfærden, solidariteten og social ansvarlighed udhules.
Endvidere er borgernes demokratiske indflydelse på de retsregler, der regulerer deres levevilkår, væsentligt reducerede.
Det må siges at ligge langt fra det, socialister satte sig som mål i tidernes morgen.
Der ser ud til at være svært at finde et parti i Folketinget, der tilstræber at ville indfri de mål.
Det er lidt tankevækkende og ikke særligt tiltrækkende, at hvis man er modstander af EU, skal man enten stemme på nogle højreorienterede, (hvilket for mit vedkommende er utænkeligt), eller helt afstå fra at stemme, fordi det er svært at få øje på et socialistisk parti i Folketinget.
Under den lyseblå regering skrev jeg en række indlæg, hvor jeg kritiserede Enhedslisten for at være støtteparti til en regering, der førte en ultra-liberalistisk økonomisk politik.
Jeg kan se i medierne, at Enhedslisten i dag deler den holdning, som jeg nok var en af de få, der gjorde gældende.
På denne baggrund er det besynderligt, at Enhedslisten ved at ændre holdning til EU nu accepterer den liberalistiske økonomiske politik i EU, som blandt andet er traktatfæstet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278