10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvad skal vi stille op med Rasmus Paludan?

Læserbrev

Hvad skal vi stille op med Rasmus Paludan?

Jeg skal ikke gøre mig til dommer, men efter min mening misbruger Rasmus bevidst sin ytringsfrihed til at skabe uro, for eksempel når han kalder nogle nationaliteter dårligt begavede.

Rasmus har med sit provokerende og respektløse budskab fået mediernes opmærksomhed og sat en dagsorden med dem og os-tænkning i samfundsdebatten. Det er blevet et samtaleemne i alle aldersgrupper. 

Vi må arbejde for et demokratisk samfund, der bygger på respekt for individets rettigheder, den enkeltes pligter og rummelighed over for forskellighed.

Rasmus har ret til at ytre sig og give udtryk for sine meninger og politiske holdninger. Det er demokratisk ytringsfrihed. 

Jeg skal ikke gøre mig til dommer, men efter min mening misbruger Rasmus bevidst sin ytringsfrihed til at skabe uro, for eksempel når han kalder nogle nationaliteter dårligt begavede.

Når jeg siger, at Rasmus misbruger ytringsfriheden, skal det forstås på den måde, at han selv udmærket ved, at hans demonstrationer i boligområder med en stor andel etniske grupper med muslimsk baggrund er meningsløs. 

Alligevel udfordrer han fortsat ytringsfriheden, hvilket får mange til at stille spørgsmål ved, om han skal have lov til sin optræden. Jeg sætter stor pris på, at for  eksempel politiet nogle gange forbyder både Rasmus og hans modstandere at demonstrere.

Rasmus' modstandere kan heller ikke tillade sig at møde ham med vold og anstiftelse af brande, som vi så det ved Blågårds Plads i sidste uge. De voldelige handlinger mod Rasmus kan på ingen måde respekteres.

De økonomiske ressourcer kan bruges bedre

De meningsløse demonstrationer og modstandernes vredesudbrud koster samfundet millioner af kroner til for eksempel politibeskyttelse af Rasmus. Dertil kommer de materielle skader.

Hverken Rasmus eller hans modstandere fortjener respekt fra samfundet. Hvis de brugte deres demokratiske rettigheder til en fredelig og respektfuld debat, ville det være i orden, selv om jeg personligt tager stærk afstand fra Rasmus' menneskesyn.

Til dagligt arbejder jeg med udsatte grupper i samfundet, blandt andet hjemløse, der lever under umenneskelige forhold på grund af manglende økonomiske ressourcer.

Tænk hvis de økonomiske ressourcer, der bliver brugt på Rasmus og hans modstandere, kunne bruges til at løfte livskvaliteten hos udsatte grupper.

Kan vi lære noget?

Efter min mening skal vi fremover have følgende temaer i fokus for at få en konstruktiv samfundsdebat.

  • Vores børn og unge skal inspireres til at respektere og bo sammen med andre mennesker uanset nationalitet, kultur og religion.
  • Politikere, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked skal sikre et multikulturelt samfund, der rummer alle uanset tro.
  • Den politiske samfundsdebat skal ikke betragte forskellene mellem danske og minoritetsgrupper som et problem, men som en styrkelse af fællesskabet.
  • Børn og unge skal opdrages med demokratiske værdier og dialog som vejen til at løse udfordringer i samfundet.
  • Alle skal tage afstand fra hadsk tale og vold.

Vi må arbejde for et demokratisk samfund, der bygger på respekt for individets rettigheder, den enkeltes pligter og rummelighed over for forskellighed. Et værdigt samfund bekæmper Rasmus og hans modstandere med dialog uden at lade dem skabe splid og utryghed.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. apr. 2019 - 18:19   03. maj. 2019 - 16:07

Læserbrev

af Ahmet Demir, Hvidovre, socialkonsulent