Anne Sophie Hermansen mener i hendes klumme i Berlingske Tidende fra den 27. februar 2021, at dem, som er modstandere af byggeriet på Amager Fælled, skal komme til fornuft og acceptere, at fremskridtet ligger i at bebygge Lærkesletten i København.

De tre alvorligste kriser, som menneske-heden skal takle nu, hvis vi skal fastholde stabile samfund, er: biodiver-sitetskrisen, CO2-krisen og luftforureningskrisen.

I hendes klumme langer hun særligt ud efter Nikolaj Kirk, som hun kalder en tophattet kok, der har fundet et tabt paradis og en sag. Anna Sophie Hermansen påstår i sin klumme, at området, som skal bebygges på Amager Fælled, svarer til et ”frimærke”, og at området ikke er en naturperle men en losseplads og en ødemark.

Hun mener, at det planlagte byggeri kan blive en forskønnelse af området. For Anne Sophie Hermansen er kvaliteten af natur et spørgsmål om skønhed, og hun mener, at ægte naturskønhed er det, som man finder i Kongens Have og i Gl. Holtegaards barokhave.

Når jeg læser Anne Sophia Hermansens klumme, bliver jeg meget i tvivl om, hvem det er, der skal komme til fornuft. I det område, som Anne Sophia Hermansen mener er et frimærke uden nogen naturkvaliteter, lever den totalfredede stor vandsalamander, Københavns eneste bestand af lærker yngler her, ligesom Københavns eneste bestand af rådyr har en stor del af sit habitat her. Sidste år ankom for første gang et ynglende skovhorneuglepar til området. For ikke at tale om de 113 insektarter der er registreret i og omkring Lærkesletten, og de mange andre fugle der yngler i området.

Den store indstrømning af natur til Lærkesletten skyldes primært én ting: At området har været fredet natur siden starten af 1990’erne og frem til Folketingets tvangsophævning af fredningen i 2019 – en politisk beslutning, som blandt andet Dansk Erhverv kritiserede, da Folketinget i sin affredning af Lærkesletten helt usædvanligt gik uden om Fredningsnævnet.

En af grundene til, at Lærkesletten i sin tid blev fredet, var, at netop her yngler lærker. Bestanden af lærker er siden 1976 faldet med 65 procent i Danmark på grund af udryddelse af de habitater, den har brug for. Der er derfor en god grund til at frede de landskaber, hvor lærken kan yngle. Også i København.

FN udgav den 18. februar 2021 en synteserapport, som på dansk hedder ”Slut fred med naturen”. Hovedbudskabet er i rapporten, at de tre alvorligste kriser, som menneskeheden skal takle nu, hvis vi skal fastholde stabile samfund, er: biodiversitetskrisen, CO2-krisen og luftforureningskrisen. FN går i rapporten skridtet videre og slår til lyd for, at den nuværende situation er så alvorlig, at enhver udvikling, som vi foretager os nu, skal sætte naturens helbred som første prioritet.

En tophattet naturaktivist går muligvis med en hat, hvor der kan hænges bjælder på. Men det gør jo, at han som narren kan fortælle kongen det, som folket ikke tør at fortælle kongen.

I 2019 bestilte det britiske finansministerium en rapport, som skulle beskrive værdien af biodiversitet for vores samfund. Det er den anerkendte økonom Sir Partha Dasgupta, der har stået for udarbejdelsen af rapporten, som blev publiceret den 2. februar 2021.

Hovedkonklusionen i den over 600 sider lange rapport er, at vores nuværende makroøkonomiske modeller ikke er i stand til at levere varig velstand. Dette fordi de eksisterende økonomiske modeller betragter naturen som en ressource, som man omkostningsfrit kan udnytte i det uendelige og aldrig skal drage omsorg for.

En af rapportens anbefalinger er, at vi skal til at opstille et regnskab for vores fysiske naturressourcer, og at disse ikke skal kunne indgå i det pengeøkonomiske kredsløb. 

I 2000 nedsatte den danske regering Wilhjelmudvalget, som havde til opgave at udarbejde en rapport, som kunne danne udgangspunkt for regeringens handlingsplan for beskyttelse af vores fælles naturværdier.

Udvalget var ledet af det konservative folketingsmedlem Nils Wilhjelm, og de udgav den banebrydende rapport ”En rig natur i et rigt samfund”. Desværre har skiftende regeringer ikke fulgt rapportens anbefalinger, hvilket gør, at Danmark ligger i en absolut europæisk bundplacering, når det gælder mængden af natur med høj biodiversitet.

Der er mange forklaringer på den lave danske biodiversitet. En vigtig faktor er det intensive danske landbrug. Men jeg er helt sikker på, at det også har en afgørende betydning, at stort set alle danske ”meningsdannere” og danske politikere i gennemsnit ved stort set intet om biodiversitetskrisen og hvilke løsninger, vi skal gennemføre for at stoppe den. 

At Anne Sophie Hermansen seriøst mener, at værdien af Lærkeslettens natur skal bedømmes ud fra en et kriterium taget fra haveæstetik, siger jo alt om, hvor galt det er gået for mediedækningen af det absolut alvorligste problem i vores tid: Nemlig det katastrofale tab af arter, som udvikler sig minut for minut. Og nu også på Lærkesletten, hvor By & Havn i disse dage bruger masser af energi og ressourcer på at fjerne enhver form for vild natur i området. Så vi kan gøre plads til mere afvikling af vores eget livsgrundlag.

En tophattet naturaktivist går muligvis med en hat, hvor der kan hænges bjælder på. Men det gør jo, at han som narren kan fortælle kongen det, som folket ikke tør at fortælle kongen.

Personligt bærer jeg mest kasket. Det kan godt være, at det skygger for mit udsyn. Men det gør også, at jeg ikke får solen i øjnene.