Solidaritet, hvad er det for dig? Der er ingen tvivl for mig, hvad ordet solidaritet betyder: liberte, egalite, fraternite eller på dansk: frihed, lighed & broderskab.
Al erfaring viser, at er fattige trængte nok, kommer der en folkeopstand, der vælter systemet.
Det er ord, der burde vægte højest i de socialt orienterede partier. Men indrømmet, jeg får selv sværere og sværere ved at se de ord skulle være en del af vores grundpille i folkestyret, og vi er da også i bund og grund et monarki, ingen tvivl, det mærker man også som borger i systemet.
Folket får mindre og mindre politisk indflydelse, indsigt i ministerierne samt bliver i stigende grad overvåget af det offentlige, og vi indberetter hinanden til systemet, så enhver gammel DDR-borger ville stå med åben mund og polypper.
Grunden hertil er, at vores folketingspolitikere fra højre til venstre stille og roligt er blevet overbeviste liberalistiske og ikke at forveksle med liberale. Det igen er smittet af på middelklassen og arbejderbevægelsen, der synes til at være fuldstændig ligeglade med bunden af samfundet, og ja, det er de så alligevel ikke, for man skal selvfølgelig lige sparke til de syge, arbejdsløse og lavtlønnede, der er gået 4 procent ned i løn. De er dovne, socialbedragere, tykke, gider ikke arbejde!
Finansloven 2020 er et godt eksempel. Alle venstrefløjspartierne har travlt med at lefle for den forkælede middelklasse igen. Flere pædagoger og skolelærere, og minsandten om man ikke kan læse, at nu vil endnu en regering "hjælpe de syge med at komme i arbejde" fordi, tænk nu hvis de i virkeligheden havde brug for førtidspension.
Man kan jo ikke have, folk går og får penge uden at lave noget eller værre endnu: At vedkommende får en plovmand uberettiget fra kommunen.
Nu skal man dog ikke gå helt ned med flaget fordi, er man revolutionært anlagt, kan man selvfølgelig trække på smilebåndet og læne sig tilbage i sofaen eller begynde at planlægge fremtiden, for al erfaring viser, at er fattige trængte nok, kommer der en folkeopstand, der vælter systemet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278