02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvornår undskylder Enhedslisten?

Læserbrev

Hvornår undskylder Enhedslisten?

I 2010 gav Gaddafi en uforbeholden undskyldning for arabernes historiske ansvar for slavehandel med sorte afrikanere. Hvornår undskylder Enhedslisten? spørger Frank Johannesen.

Libysk kvinde.
FOTO: Paul Jeffrey
1 af 1

Efter det brutale politimord på George Floyd i Minneapolis i USA er der rejst en heftig debat om Danmarks fortid som slavenation.

Libyen, der dengang var Afrikas rigeste land og med en udviklet velfærd og infrastruktur, blev sønderbombet, herunder med danske F-16-fly.

Blandt andet vil Enhedslistens retsordfører Rosa Lund have sat oplysende skilte på statuer, bygninger og veje med tilknytning til slavehandel. Det vil sende et signal til de mennesker, der oplever racisme i dag, at vi gør op med vores fortid som slavenation, siger hun til medierne.

Men hvad med først at gøre op med sin egen sorte fortid? For i 2011 gik NATO anført af USA's præsident Barack Obama og udenrigsminister Hillary Clinton samt de store gamle kolonimagter England og Frankrig i krig mod Muammar Gaddafis Libyen. Lars Lykke Rasmussens regering og et enigt Folketing, herunder Enhedslisten, fulgte trop. Påskuddet var en løgn om Gaddafis nært forestående folkemord på civilbefolkningen.

Enhedslisten havde således ikke taget i agt, at i enhver imperialistisk krig er sandheden det første offer. Partiet kunne ellers have bygget på en række erfaringer om ulovlige angrebskrige inden for de sidste godt 10 år, blandt andet Jugoslavien (1999), Afghanistan (2001) og Irak (2003). Gaddafis egentlige “forbrydelse” var ligesom i de andre imperialistiske krige landets selvstændighed og uafhængighed af Vesten.

Libyen, der dengang var Afrikas rigeste land og med en udviklet velfærd og infrastruktur, blev sønderbombet, herunder med danske F-16-fly. Gaddafi blev myrdet på bestialsk vis af vestligt støttede militante jihadister.

Herefter fulgte en klapjagt på den Gaddafi-loyale civilbefolkning, særligt på landets sorte afrikanere, fordi de under hans ledelse oplevede, at “black lives matter”. For eksempel blev befolkningen i middelhavsbyen Tawergha med 30.000 sorte afrikanere massakreret og fordrevet fra byen, der blev jævnet med jorden af NATO's bomber og tungt bevæbnede militser.

Krigen har banet vejen for, at Libyen er endt i kaos med stridende jihadistiske militser i en langvarig borgerkrig, der også indbefatter menneskesmugling og genopstået slaveri.

Menneskesmuglerne udsætter afrikanske flygtninge og migranter for umenneskelig behandling i miserable fængsler og tjener tykt på flygtningestrømme over Middelhavet til Europa.

Menneskesmuglere optræder også som slaveejere. FN's migrationsorganisation (IOM) udtalte i november 2017, at et stigende antal flygtninge og migranter bliver kidnappet og solgt på slavemarkeder til priser fra 200-500 dollar, hvorefter de udnyttes til tvangsarbejde og udsættes for tortur og seksuelle overgreb.

I 2010 gav Gaddafi en uforbeholden undskyldning for arabernes historiske ansvar for slavehandel med sorte afrikanere. Hvornår undskylder Enhedslisten?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jun. 2020 - 11:57   22. jun. 2020 - 12:23

Læserbrev

af Frank Johannesen, Valby
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).