07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ikke flertal for mere EU

Udtalelse

Ikke flertal for mere EU

Folkebevægelsen mod EU: Med det britiske farvel til EU er en væsentlig forudsætning for Danmarks EU-medlemskab væk. I Danmark er der ikke flertal for mere EU, men det er præcis det, vi får.

FOTO: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Det er en sejr for det britiske folk og det britiske demokrati, at det endelig lykkes for Storbritannien at træde ud af EU. Der har været mange forhindringer i vejen for at sikre en respekt for folkets vilje.

Før Danmarks indtræden i EF lovede den daværende statsminister Jens Otto Krag, at Danmark skulle følge “englænderne” ud af EF, hvis de på et senere tidspunkt skulle sige farvel. Det har vi ikke glemt.

Briterne stemte nej til EU i 2016, men det er først her i 2020, at det britiske folk træder ud. Forhandlingerne har været hårde, og en del af udfordringerne for det britiske folk har været EU-positive britiske politikere, der ønskede, at folkeafstemningsresultatet skulle underkendes eller udvandes.

Undervejs har vi hørt i danske medier, at briterne har fortrudt deres nej. Det er en af mange påstande om Storbritannien, som ukritisk bringes videre i de danske medier. Intet peger dog på, at et flertal af briterne ønsker at forblive i EU. Briterne ønsker derimod internationalt samarbejde, og de ønsker et velfungerende demokrati.

I Folkebevægelsen mod EU ønsker vi det britiske folk et stort tillykke med deres udtræden af EU.

Vi ved, at deres nej ikke er nej til internationalt samarbejde. Storbritannien og EU vil fortsat have en tæt relation. Vi vil for eksempel fortsat handle meget med briterne og studere i hinandens lande. Vi har i fællesskab et klimaansvar med briterne om at leve op til FN’s Parisaftale. Storbritannien kan nu forhandle handelsaftaler med resten af verden.

Deres nej er nej til et EU, hvor magten i alt for høj grad er centraliseret i Bruxelles, og hvor demokratiet til stadighed undergraves.

EU-toppen burde have lavet en selvransagelse efter det britiske nej, men det skete desværre ikke. I stedet kører EU-toget i retning af endnu mere centralisering af magt. Det er tonedøvt over for en meget klar folkelig protest, og det skal vi danskere ikke acceptere.

I Danmark er der ikke flertal for mere EU, men det er præcis det, vi i stadig større tempo får efter det britiske farvel.

Før Danmarks indtræden i EF lovede den daværende statsminister Jens Otto Krag, at Danmark skulle følge “englænderne” ud af EF, hvis de på et senere tidspunkt skulle sige farvel. Det har vi ikke glemt i Folkebevægelsen mod EU.

Med det britiske farvel til EU er en væsentlig forudsætning for Danmarks EU-medlemskab væk. Vi fortsætter derfor med at kæmpe for, at Danmark en dag også kan frigøre sig fra EU. 

Ja til internationalt samarbejde og demokrati – nej til EU-staten!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. jan. 2020 - 11:20   31. jan. 2020 - 11:58

Udtalelse

fra Folkebevægelsen mod EU
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).