Det er dejligt og godt emne, som Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) talte om i sin nytårstale. For selvfølgelig skal børn ikke være sammen med deres forældre, såfremt forældrene ikke evner at tage vare på deres børn. Men at bruge mellem 60 og 75 procent af sin nytårstale på udsatte børn, og at der skal være flere anbringelser og flere (tvangs)adoptioner, det er efter min mening alt for meget!

Efter min mening skal nytårstalen være for hele Danmarks befolkning og ikke kun indskrænke sig til et bestemt område ...

Mette Frederiksen var jo slet ikke inde på de ting, som jeg tror rører mange i den danske befolkning, nemlig alle de fattige, (psykisk) syge, hjemløse og mennesker med handicap(s), fordi de er blevet ramt af ressourceforløb, kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Og hun kom heller ikke ind på ældre, som har brug for hjælp!

Det er mig en gåde, hvorfor hun ikke brugte tid på vores svageste, som de grupper jeg har nævnt ovenfor. Jeg vil spørge dig, Mette Frederiksen:

Hvilke tiltag er der fra din og regeringens side i forhold til at hjælpe og støtte mennesker med handicap(s); hjemløse; folk, som bliver endnu mere syge/handicappet på grund af, at de havnet i ressourceforløb i stedet for at få tilkendt førtidspension; psykisk syge, som render rundt på gaden, fordi deres væresteder med uddannet personale lukkes ned eller får begrænset deres åbningstider? Det mangler jeg et svar på!

Efter min mening skal nytårstalen være for hele Danmarks befolkning og ikke kun indskrænke sig til et bestemt område, hvor Mette Frederiksens tale – mere eller mindre – handlede om udsatte børn, og hvordan de skal tvangsfjernes eller (tvangs)adopteres.

Mette Frederiksen, det kan godt være, at du kalder dig børnenes minister, men du er altså mere end kun minister for dem. Du er hele Danmarks og dermed hele befolkningens minister, når du nu er statsminister!