09 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ingen jubel over OK21

Udtalelse

Ingen jubel over OK21

Vores medlemmer kommer til at betale en del af regningen for covid-19 i form af løntilbageholdenhed, skriver Claus Pedersen på vegne af Den Offentlige Gruppe 3F-Aalborg.

Der er nu indgået overenskomstforlig på de statslige, regionale og kommunale områder. På alle tre områder er den økonomiske ramme på 6,75 procent.

Ved OK24 vil vi have løn som fortjent.

En ramme på 6,75 procent er langt under det niveau, der gør, at vores medlemmer kan få opfyldt den lønforhøjelse, som de med rette havde forventet.

Vi står derfor ikke med armene op over hovedet og jubler over forligene, men omvendt så har det også været et svært forløb for vores forhandlere, som har kæmpet en brav kamp for at få udvidet rammen.

Forhandlingssituationen her under covid-19 har gjort det umuligt for tillidsvalgte og faglige aktive at støtte op om vores forhandlere med forsamlinger og støtteerklæringer uden for forhandlingslokalerne, ligesom det var tilfældet under overenskomstforhandlingerne i 2018.

Ved OK18 fik vi fysisk vist vores forhandlere, at vi stod bag dem hele vejen, hvilket jo også resulterede i, at den økonomiske ramme dengang blev hævet i forhold til udgangspunktet. Det blev den kun, fordi der blev udvist sammenhold, fællesskab og solidaritet organisationerne imellem.

Vores medlemmer kommer her ved OK21 til at betale en del af regningen for covid-19 i form af løntilbageholdenhed.

Nu skal vi se fremad og allerede nu kikke ind i overenskomstforhandlingerne 2024. Der vil vi ikke acceptere undskyldninger fra arbejdsgivers side som covid-19, finanskrise og så videre. Der vil vi være fysisk til stede med fuld opbakning til forhandlerne, for ved OK24 vil vi have løn som fortjent.

Retfærdigvis skal vi anerkende, at vores forhandlere til fulde har mestret at få maksimalt udbytte af rammen på 6,75 procent.

Nu skal vi i gang med forhandlinger på de enkelte overenskomster, også dér skal vi formå at få forhandlet gode elementer ind til gavn for vores medlemmer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. feb. 2021 - 10:45   23. feb. 2021 - 10:57

Udtalelse

fra Den Offentlige Gruppe 3F-Aalborg, Claus Pedersen, gruppeformand
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).