Forleden dag fandt jeg en bog på biblioteket, jeg aldrig havde hørt om før. Bibliotekaren havde lagt den frem sammem med nogle andre, så bibliotekets kunder kunne blive bekendt med omtalte bog.

Farrars bog er meget oplysende og velskrevet. På en af de første sider skriver han, at han ikke vil påstå noget bestemt.

Forfatteren hedder F. W. Farrar. Bogen hedder: Hedenske Sandhedssøgere.

Det var en biografi om den gamle romerske forfatter, filosof og politiker Seneca, som levede fra -3 til 65. Seneca var stoiker, havde været det siden sin ungdom.

Så på mange måder minder de to religioner om hinanden, stoicisme og kristendom, på nær at der er langt mere overtro i kristendommen, vel en hovedårsag til at den blev forbudt i flere hundrede år i Grækenland og Rom.

I 65 blev Seneca myrdet af det dumme svin til Nero. Nero blev selv myrdet 3 år efter, måske blandt andet for mordet på Seneca.

Seneca var vel romerrigets kendteste forfatter og filosof – og politiker. Samtidig var han umådelig rig, havde både arvet og tjent mange penge selv, ligesåvel som Nero havde givet ham astronomiske summer.

Ikke desto mindre var han et meget sympatisk menneske, men måske nok med visse svagheder, især hvad angår penge og kvinder. Det sidste kostede ham en dødsdom i 41, der dog blev nedsat til landsforvisning i stedet for.

Hans landsforvisning varede i 8 år. Seneca havde han blandt andet skrevet en bog om overtro. Så han vidste, hvad der skulle til for at gøre en religion populær.

Hvad fik han mon tiden til at gå med i de 8 år? Han skrev, velsagtens, han var jo topprofessionel skribent, og hævnen er sød.

Ikke alt, han skrev, blev dog udgivet under hans eget navn, meget af det var nok for kontroversielt, blasfemisk. Og nu havde han allerede fået én dødsdom, der var ikke nogen grund til at få en til. Det fik han så alligevel, men det tog trods alt mange år, før det skete.

Men Farrars bog er meget oplysende og velskrevet. På en af de første sider skriver han, at han ikke vil påstå noget bestemt. Han mener, at det er bedst, at læseren selv ud fra det skrevne selv danner sig et indtryk.

Men alligevel sidder man tilbage med den fornemmelse, at Farrar mener, at det var Seneca, der opfandt kristendommen, og at det var ham, der skrev kristendommens grundbog Det nye Testamente, vel med et tredobbelt motiv.

Seneca havde selv boet i lang tid i nærheden af Jerusalem, så er det vel nærliggende at kalde bogens hovedperson Jesus. Ligesom Robin Hood hedder Robin Hood, fordi han huserede i Sherwood.

Farrar skrev andre bøger, men dem kender jeg ikke. Han er vist underlagt censuren, det er svært at finde hans biografi om Seneca mellem hans øvrige værker på bibliotekets hjemmesider. I dag er han måske mest kendt for at være morfar til Montgomery, feltherren fra El-alamain fra 1942.