Antallet af ældre i København stiger. Alligevel står vi igen overfor store besparelser. Behovene hos udsatte borgere med handicap og psykiske lidelser stiger. Alligevel står vi også her igen overfor store besparelser. På begge områder et sted mellem mindst 60 og 70 millioner kroner i 2018.

Københavns kommune har mange fine og rigtige ord om, hvordan livet skal leves som københavner.

Vi kan godt huske overborgmesterens glade ord, da den ekstra rengøring blev indført: "Nu skal alt snavset væk." Nu skal det så åbenbart tilbage igen!

Om et værdigt ældreliv hedder det blandt andet, at det er målet for den hjælp og støtte, der skal gøre det muligt at fortsætte med at leve det liv, han eller hun ønsker, trods begrænsninger i hverdagen.

Der skal være mulighed for at komme ud og nyde den friske luft, og der skal være tid til en samtale om livet og det, der betyder noget i hverdagen.

Nedskæringspolitik

Men hvordan skal det blive til andet end fine ord, når der år efter år skæres på hjælpen og mulighederne - når antallet af medarbejdere bliver færre, og tiden til den enkelte borger bliver mindre?

Foreløbig er der i budgettet lagt op til, at der skal spares 33 SOSU-fuldtidsstillinger. En trejedel af disse skal tages fra aktiviteterne på plejehjemmene. Alene dette sætter de fine ord og virkeligheden skarpt op overfor hinanden.

I værdighedspolitikken står der også, at der skal være mere valgfrihed - også i forhold til, hvornår på dagen de ældre kan få hjælp til rengøring.

Det er da meget muligt, det ville være godt - men det ville da være langt rigtigere og mere værdigt at få gjort mere rent og oftere rent end hver anden uge – og i budgettet for 2018 lægges der nu op til, at det kun skal være hver tredje uge! Samtidig skal den årlige ekstra rengøring ophøre.

Vi kan godt huske overborgmesterens glade ord, da den årlige ekstra rengøring blev indført: "Nu skal alt snavset væk." Nu skal det så åbenbart tilbage igen!

Fagligheden krænkes

FOA’s medlemmer kæmper hver eneste dag for at få mulighed for at bruge deres faglighed til at skabe et værdigt liv for de ældre og for de udsatte københavnere.  Det er en faglighed, der ofte bliver krænket. Krænket fordi der er sparet så meget, at man må gå på kompromis med sin faglighed, og fordi det er så åbenlyst, at der er behov for mere.

Vi venter spændt på, at politikerne forklarer, hvordan besparelserne sikrer et værdigt liv.

Vi ved godt, at politikerne er presset af regeringen, af EU`s finanspagt og budgetloven, men besparelserne på velfærden er et valg politikerne skal træffe og stå på mål for. Både overfor borgerne og overfor medarbejderne.

Og jeg vil gerne understrege, at den hjælp vores medlemmer ikke længere skal give borgerne – det arbejde, de ikke længere skal udføre – det efterlever vi selvfølgelig – men vi gør det under protest! Under protest for det giver ikke borgerne et værdigt liv – og det giver ikke vores medlemmer et godt og sundt arbejdsliv. Og jeg vil også gerne understrege overfor både politikere og borgere, at vi siger fra, når noget ikke er værdigt - når det ikke er fagligt forsvarligt – og når arbejdsmiljøet for medarbejderne ikke er forsvarligt.

Oplægget blev holdt for nylig i en paneldebat for cirka 500 tillidsvalgte i Københavns kommune som en del af Velfærdsalliancens aktiviteter.