Åbent brev til arrangørerne af 1. maj fest på Skovbakken i Randers.
Vi undrer os i Kommunistisk Parti, Randers over, hvad statsminister Helle Thorning har at gøre i Randers den 1. maj.
For det første mener vi, det er et udtryk for socialdemokratisk parti-chauvinisme. Normalt skal talerne til 1. maj festen på Skovbakken være kommunalpolitiske kandidater, når den afholdes i et år med kommunalvalg.
Det har LO-Randers også ment og arbejdet ud fra i år – lige indtil statsministeren meldte sin ankomst. Men os bekendt stiller Helle Thorning ikke op til Randers byråd!
Vi ser vi statsministerens planlagte optræden som en grov provokation.
For det andet ser vi statsministerens planlagte optræden som en grov provokation. Angrebene på den danske arbejderklasse, folk på overførselsindkomster og ikke mindst på fagbevægelsen som helhed har været de mest voldsomme i mange år.
Senest har lærerne måttet holde for, når regeringens plan om enhedsskolen skal gennemtrumfes – og alt tyder på, at den triste udvikling fortsætter. Helle Thorning, Socialdemokraterne og SF havde stillet noget ganske andet i udsigt op til valget.
Helle Thorning og regeringen har mistet retten til at tale til arbejdernes internationale fest- og kampdag - det er ikke en dag, hvor arbejdsgivernes de facto-støtter skal høres. De har masser af taletid i medierne til daglig.
Vi har dog valgt ikke at boykotte 1. maj-arrangementet. Men vi tager den udemokratiske proces til efterretning - og vil i fremtiden seriøst overveje alternativer til LO-Randers' arrangement på Skovbakken.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278