10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Katastrofen som pressen ikke må snakke om

Læserbrev

Katastrofen som pressen ikke må snakke om

Folketinget vil komme med et forslag om indførsel af bankunionen i den kommende folketingsperiode, til trods for at bankunionen henhører under Den Monetære Økonomiske Union, som Danmark har stemt nej til. Et klart grundlovsbrud! påpeger Anders Liljensøe.

FOTO: Eric Chan/Wikimedia Commons
1 af 1

Danmark har stemt nej til euroen og Den Monetære Økonomiske Union. Vi ved, at Folketinget vil komme med et forslag om indførsel af bankunionen i den kommende folketingsperiode, til trods for at bankunionen henhører under Den Monetære Økonomiske Union, som Danmark har stemt nej til. Et klart grundlovsbrud!

Årsagen til bankunionen skyldes Den Europæiske Centralbanks vægring ved fortsat at opkøbe græske, italienske og andre sydeuropæiske statsobligationer for kunstigt at holde kursen på euroen oppe, noget som med indførsel af bankunionen vil betyde, at Danmark skal dække den sydeuropæiske gæld.

Med EU’s bankunion vil EU kunne lukke en dansk bank uden om såvel Nationalbanken som Folketinget – endnu en klar suverænitetsafgivelse, altså et klart brud på grundloven, som kræver en folkeafstemning!

Er vi således vidne til, at den danske presse ikke vover at skrive sandheden om bankunionen og bruddene på grundloven? Som borger i et demokratisk land har man vel ret til at blive orienteret om, hvem af politikerne der driver deres fordækte spil. Har pressen fået skyklapper og mundkurv på af politikerne? Sådan lyder rygterne på Christiansborg.

De forfægtede lovbrydere kommer givetvis med dårlige undskyldninger som: Hvidvask kontrolleres bedre i EU.

Svar: For det første: Deutsche Bundesbank roder på nuværende tidspunkt rundt i en gigantisk hvidvaskskandale.

For det andet: EU’s uvildige revision CEA kan ikke finde 45 milliarder i EU’s administration, og derudover skønner de, at 65 milliarder er forsvundet til korruption! På alle måder et rigtigt dårligt selskab for Danmarks økonomi og den danske banksektor!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. maj. 2019 - 10:34   29. maj. 2019 - 10:45

Læserbrev

af Anders Liljensøe, Glamsbjerg
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).