05 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Klimakrisen – skriv under på EU-borgerforslag

Appel

Klimakrisen – skriv under på EU-borgerforslag

Underskriv EU-borgerforslaget med den hurtige og retfærdige løsning på klimakrisen, opfordrer Citizens' Climate Lobby Denmark.

Klimaforandringerne handler i høj grad om uretfærdighed.

Prisen på CO2, der forårsager klimaforandringerne, må og skal stige. Den forurening kan ikke længere gå fri.

Det er ikke noget, vi er særligt opmærksomme på i den offentlige debat, fordi det her ofte bliver den enkelte, som står tilbage med ansvaret for at rette op på klimaforandringerne.

Vi ignorerer kollektivt, at der sidder mennesker i magtpositioner, som bærer en uendeligt stor del af byrden, nemlig de som opretholder et uretfærdigt system, som alt andet lige er mere ansvarlige for ulykken end de, der gør deres bedste for at overleve i systemet.

At vi snakker om ansvar hos den enkelte borger er grobund for skyld. Og skyldfølelse har før og viser sig igen at være et effektivt værktøj til at lade dødevandet fortsætte. Meget lidt er opnået i de sidste 25 år for at reducere vores CO2-udledninger, og de globale, årlige CO2-udledninger stiger kontinuerligt, netop fordi denne uretfærdighed ikke bliver behandlet.

Fossilindustrien tjener milliarder af dollars, mens deres forretninger ødelægger planeten. De behøver ikke engang at betale for skaden. Almindelige mennesker vil lide under konsekvenserne af klimaforandringerne, og almindelige mennesker skal betale regningen.

Vi betaler på mange måder: Højere fødevarepriser, skader på vores hjem på grund af ekstreme vejrforhold, dødsfald fra varmebølger, udryddelse af plante- og dyrearter, flere skovbrande, tab af kystbyer på grund af stigende havniveau, og så betaler vi med tab af livsglæde, når vi lever som vidner til, at vi systematisk ødelægger vores planet.

Uretfærdigheden råder for at gøre en lille gruppe ekstremt rige endnu rigere. Det er en effektiv overførsel af penge fra de fattige til de rige.

Der findes en klimapoltik, der kan sætte en stopper for denne pengeoverførsel, som jeg synes, I må kende: På dansk hedder den klimabidrag og -bonus, internationalt er den kendt som Carbon Fee and Dividend. Det er en direkte afgift på udledning af CO2, som tilbageføres til befolkningen i form af en bonus. Ved at lade forurenerne betale for den skade, de forårsager, og ved at give pengene tilbage til folket, genopretter vi balancen. Når balancen genoprettes, favoriserer verden ikke længere overskuddet af nogle få superrige over de tab, som millioner af almindelige mennesker lider. Så vil vi endelig slippe af med fossile brændstoffer og stoppe de klimaændringer, som vi forvolder.

Næsten alle økonomer i verden siger det samme: Klimabidrag og -bonus er afgørende for at få klimaforandringerne under kontrol og korrigere for det største markedssvigt i historien. I januar underskrev 3500 økonomer, herunder 27 nobelprisvindere, i et åbent brev en opfordring til, at vi forpligter os til at indføre klimabidrag og -bonus.

Vi lytter til eksperterne i klimavidenskaben, så lad os lytte til eksperterne – altså økonomerne – når vi kommer til kernen af klimapolitik?

For nylig har nogle bekymrede borgere oprettet en borgergruppe og forelagt et europæisk borgerinitiativ om indførelse af klimabidrag og -bonus på EU-plan. Vi skal indsamle en million underskrifter det kommende år for at kunne løfte vores forslag op til behandling i Europa-Parlamentet.

Prisen på CO2, der forårsager klimaforandringerne, må og skal stige. Den forurening kan ikke længere gå fri. Klimabidrag og -bonus gør dette retfærdigt og gennemsigtigt på en måde, hvor pengene ender de rigtige steder. Hjælp os med at bekæmpe klimaforandringer og uretfærdighed ved at bruge 30 sekunder på at løfte dette retfærdige og vigtige forslag op til behandling i EU! Del venligst denne besked med alle, du kender. På forhånd tak.

Du kan underskrive forslaget her: Climateincome.org

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. sep. 2019 - 13:23   06. sep. 2019 - 13:31

Appel

af Maya Bjerrum Trinkjær, cand.mag., Citizens' Climate Lobby Denmark
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).